Out & Abouts nyheder 21.3.2016 af Bengt Sigvardsson

I IS-kontrollerede områder bliver homoseksuelle henrettet offentligt. I resten af Syrien er LGBT'ere også i fare, og de, som flygter til Libanon, må ofte bo på gaden.

Den syriske borgerkrig har drevet millioner på flugt, og mange bor nu i Libanons hovedstad, Beirut. 

Her møder vi fire syriske LGBT'ere; Saira, Haifa, Reemy og Abed. De er ikke blot truet af borgerkrigen, men også fordi de i Syrien var i livsfare på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. 

Den 21-årige transkønnede Saira kommer fra byen Hama. Hun blev smidt ud hjemmefra som 15-årig. 

”En dag i slutningen af august 2013 opsøgte en slægtning mig. Han havde fået et brev til mig. I brevet lå en officiel tilkendegivelse fra IS (Islamisk Stat) om, at jeg skulle henrettes,” siger Saira. 

Der var endda en invitation til offentligheden om at overvære henrettelsen. 

”Jeg skulle kastes ud fra 8. etage på et hus,” siger Saira. 

”Klokken ni om aftenen fik jeg et mobilopkald, hvor nogen gentog truslen. Fem timer senere flygtede jeg til Libanon.” 

Offentlige henrettelser 
I IS-kontrollerede områder bliver sex med en person af samme køn straffet med døden. Siden 2014 har IS offentliggjort flere videoer og billeder på de sociale medier, hvor mænd og drenge anklaget for samkønnet sex bliver henrettet ved stening, skydning eller ved at blive kastet ned fra høje bygninger. 

I august 2015 havde omkring 30 henrettelser fundet sted, hvilket fik FN’s Sikkerhedsråd til at holde sit første møde nogensinde om forfølgelse af LGBT-personer. Mødet fik dog ikke IS til at stoppe henrettelserne af homoseksuelle. 

”Det er frygteligt. Jeg begynder at græde, hver gang det sker – og det sker efterhånden ofte. Det kunne have været mig,” siger Saira. 

Hun fortæller, at IS’ indflydelse når langt ud over områderne, som de kontrollerer militært. 

”Hama kontrolleres ikke af IS, men de har mange tilhængere der, som uden problemer havde kunnet kidnappe mig og føre mig til de IS-kontrollerede områder.” 

Smidt ud fra børnehjem 
Selv i den syriske lov er samkønnet sex kriminelt og kan give op til tre års fængsel. 

Ingen af de fire LGBT-flygtninge, som vi interviewer, var åbne, mens de boede i Syrien. Problemet var egentlig ikke retsvæsenet, men andre mennesker i det syriske samfund. 

18-årige Abed voksede op på en børnehjem i Damaskus. Ved 14-års alderen blev han smidt ud, fordi han havde et forhold til en anden dreng. Krigen tvang ham til at flygte til Libanon i 2013, men her ventede andre farer. 

”Min bror havde flygtet hertil. Han ved, hvad der skete på børnehjemmet, og derfor truer han med at slå mig ihjel,” siger Abed. 

Tortureret af forældre 
23-årige Haifa, en transkønnet flygtning fra byen Homs, blev opdaget af sine forældre, mens hun havde sex med sin kæreste. 

”I to måneder blev jeg holdt indespærret af mine forældre på et værelse. De torturerede mig blandt andet med glohede grillspyd, inden jeg havde held til at flygte,” fortæller hun. 

Haifa søgte hjælp hos sin kærestes ven, som var medlem af en milits. 

”Men han kidnappede mig og spærrede mig inde i en kælder i Latakia. Gennem halvanden måned blev jeg jævnligt voldtaget af ham. Da det lykkedes mig at flygte, kontaktede jeg min kæreste. Han fortalte, at min familie havde truet med at slå mig ihjel. Så flygtede jeg til Libanon,” siger Haifa. 

Bortgift mod sin vilje 
30-årige Reemy, en lesbisk kvinde fra Damaskus, løb hjemmefra med en pigekæreste, da hun var 15 år. Hendes forældres reaktion var at gifte hende bort med en 22 år ældre mand, som voldtog hende på bryllupsnatten. 

”Jeg blødte så kraftigt bagefter, at jeg måtte ligge på et hospital i tre dage,” siger hun. 

Reemy flygtede derefter fra sin mand og familie. Hun boede på gaden i op mod 12 år, men under borgerkrigen blev livet som hjemløs uholdbart. 

”Der var vejafspærringer og militser overalt. Jag var bange for at blive voldtaget af militsmændene og begyndte at stjæle for at have råd til at leje et værelse om natten. Da nogle af mine venner blev taget for to et halvt år siden, blev jeg efterlyst og flygtede til Libanon.” 

Chikane og vold
Hovedparten af de syriske flygtninge i Libanon er spredt over tusinder af uformelle lejre, hvoraf mange er domineret af konservative kræfter. Risikoen for chikane og vold mod LGBT-personer er stor. 

”Folk ser med det samme, at jeg er lesbisk. Ikke blot på grund af min frisure og min påklædning. Hele min personlighed afslører det,” siger Reemy. 

Pengene fra FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR giver hverken mulighed for at leje et sted at bo eller meget andet. 

”Jeg hader at være nødt til at tage penge for sex, men engang imellem er jeg nødt til at gøre det for at overleve,” siger Haifa. 

Stramme visumkrav
I Libanon bor de fleste LGBT-flygtninge på gaden, når de ikke kan bo hos venner eller elskere. På gaden har Reemy været udsat for voldtægtsforsøg, vold og knivoverfald, men hun har aldrig meldt det til politiet. 

Ligesom Abed og Haifa befinder hun sig illegalt i Libanon. De opfylder ikke landets nye stramme krav for visumfornyelse. Selv Libanon er ustabilt, og overalt kontrollerer politi og militær de forbipasserendes identitetspapirer. 

”Jeg er er dødsens angst for at gå ude. Bliver jeg tjekket ved en kontrolpost, risikerer jeg at blive deporteret til Syrien,” siger Reemy. 

Stukket ned
Saira fortæller, at hun som transkønnet vækker meget opmærksomhed. Hun er blevet chikaneret flere gange og endda stukket ned med kniv. Hun er også blevet stoppet ved en kontrolpost, hvor en soldat undersøgte hendes mobil. 

”Han fandt et billede af mig, hvor jeg kyssede min kæreste. Han blev rasende og hældte en flaske vand ud over mig. Derefter slog han mig med sit gevær. Da jeg faldt ned på jorden, sparkede han til mig. Inden han lod mig gå, kopierede han mine papirer, stjal min mobil og sagde, at han ville holde øje med mig,” siger Saira. 

På trods af at hun har gyldigt visum, har hun ikke anmeldt disse overgreb. 

”Politiet tager ikke imod anmeldelser fra ’bøsser’,” siger hun. 

Overgreb hos politiet
Libanon er den arabiske verdens mest liberale land. Beirut har et stort natteliv med caféer, barer og restauranter, hvor LGBT-personer kan være forholdsvis åbne. 

Alligevel gælder det om at være på vagt. Selv i Libanon er samkønnet sex ulovligt ifølge paragraf 534, som kan give op til et års fængsel for ”unaturlig seksuel omgang”. 

Det er længe siden, at nogen er blevet dømt efter denne lov. Men LGBT’ere arresteres ofte som mistænkt for at have brudt loven, og bliver ofte udsat for overgreb på politistationerne. At gå til politiet og anmelde chikane eller vold er som at kaste sig i løvens gab. 

Konservative slægtninge
Saira føler sig som jaget vildt. Hun har flere meget konservative slægtninge i Libanon. 

”Jeg frygter at min far har fortalt dem, at jeg er ’bøsse’. Jeg har fået flere telefonsamtaler, hvor nogen siger: ’Vær forsigtig – folk leder efter dig.’ Jeg er bange for alt – for IS, mine slægtninge og folk på gaden,” siger hun.

Alle fire LGBT-flygtninge, som er interviewet til denne artikel, er registreret hos FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR med seksuel orientering som årsag til at søge om asyl i et tredje land. 

Men efter måneders og års ventetid er de begyndt at miste håbet. Saira og Reemy har overvejet at sælge sine nyrer for at få råd til en flygtningesmugler. 

Deporteret til Syrien 
Genwa Samhat, leder af den libanesiske LGBT-organisation Helem, opfordrer det internationale samfund til at anerkende LGBT-flygtningene som en særlig sårbar gruppe. 

”Vi har ingen præcise oplysninger om, hvor mange syriske LGBT-personer, der opholder sig i Libanon, men vi har været i kontakt med hundredvis. Mindst halvdelen af dem lever på må og få på gaden. De tør ikke bo i de uformelle lejre, hvor der ikke er noget privatliv eller beskyttelse. Omkring 90 procent har ikke gyldigt visum,” siger hun. 

Enkeltpersoner fra Helem har ’reddet’ LGBT-flygtningene, som bliver taget uden gyldigt visum, fra deportation til Syrien. Det sker ved at blive sponsor og tage ansvaret for dem i Libanon. 

”Men det er ikke altid, det fungerer. En del er blevet deporteret til Syrien,” siger Genwa Samhat. 

(Min bearbejdning: Webredaktør).