Samfundets syn på bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

 

1830: Seksuel omgang mellem mænd straffes med afbrænding på bål.

          Denne lov har eksisteret siden 1683.

 

1866: Dødsstraffen erstattes med hårdt arbejde.

 

1930: Homoseksualitet gøres lovligt – lavalder 18 år.

 

1951: Politiet opretter et specialkorps på 10 betjente til at kontrollere

          homoseksuelles færden i hovedstaden.

          Afdelingen får navnet onanipatruljen.

 

1955: Forfølgelsen af bøsser forstærkes. De følgende 10 år fængsles flere

          end 1000 bøsser. Anklagen er ulovlig seksuel adfærd og de fængsles

          i seks måneder.

 

1961: Den berygtede politiinspektør Jens Jersild får indført ”Den grimme

          lov”, og aldersgrænsen sættes op fra 18 til 21 år.

 

1965: Efter mediepres afskaffes ”Den grimme lov”.

 

1973: Det bliver lovligt offentlig at danse med en partner af samme køn.

 

1976: Den seksuelle lavalder for homoseksuelle sættes ned til 15 år, det

          samme som for heteroseksuelle.

          Total ligestilling i straffeloven.

 

1981: Homoseksuelle slettes af sygdomslisten.

 

1986: Samme arveafgift for bøsser og lesbiske par som for ægtepar.

 

1987: Folketinget vedtager anti-diskriminationsloven.

 

1989: Loven om registreret partnerskab træder i kraft.

 

1996: Anti-diskriminationslov på arbejdsmarkedet.

 

1997: Det forbydes læger at medvirke til kunstig befrugtning af kvinder,

          der ikke lever i et heteroseksuelt parforhold.

 

1999: Der tillades stedbørnsadaption for homoseksuelle.

          I integrationsloven medtages registreret partnerskab.

          Registreret partnerskab fra andre lande ligestilles med partnerskab

          indgået i Danmark.

 

2006: Et flertal i Folketinget vedtager den 24. maj, ved andenbehandlingen,
          at give lesbiske ret til gratis kunstig befrugtning i det offentlige
          sundhedsvæsen. Forslaget bliver endelig vedtaget ved
          tredjebehandlingen den 2. juni.

 

2007: Loven om gratis kunstig befrugtning til lesbiske træder
          i kraft den 1. januar.

 

2009: Et flertal i Folketinget vedtager den 17. marts et beslutningsforslag,
          der pålægger regeringen, mod dens vilje, at fremsætte et lovforslag,
          der giver homoseksuelleadgang til adoption.

 

2009: Den 27. maj vedtager Folketinget et lovforslag, der får betydning for
          de lesbiske par, som får børn ved kunstig befrugtning. Medmoderen
          kan fremover stedbarnsadoptere allerede fra fødslen, det er heller ikke
          længere et krav, at hun er fyldt 25 år. Loven træder i kraft den 1. juli.

 

2009: Fra den 1. august kan transkønnede søge Rigspolitiet om, at få et X i
          deres pas i stedet for betegnelsen Mand eller Kvinde. Det er ikke
          optimalt, men den næstbedste løsning, mener de transkønnede.

 

2010: Den 4. maj vedtager et flertal i Folketinget et lovforslag, der giver
          homoseksuelle adgang til adoption. Loven træder i kraft den 1. juli.

2010: Ægtepar og par, enlige og lesbiske skal fremover selv betale for at blive
          kunstig befrugtet. Det offentlige yder i dag gratis hjælp til kunstig
          befrugtning med op til 3 behandlingsforsøg.  
          Men en lovændring, som Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk
          Folkeparti blev enige om den 25. maj, vil fremover betyde, at de
          personer, som skal kunstigt befrugtes, allerede selv skal betale fra første
          forsøg. Behandlingen kommer til at koste minimum 30.000 kroner.
          Loven blev vedtaget ved 3. behandling i Folketinget den 16. december.

2011: Ægtepar og par, enlige og lesbiske skal fra 1. januar selv betale for at
          blive kunstig befrugtet.

2011: Den 3. oktober dannede Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og
          Det Radikale Venstre en ny regering. Det betød nye tider for bøsser,
          lesbiske, biseksuelle og transpersoner, for de havde, som den første
          regering i danmarkshistorien, et særskilt afsnit om LGBT-rettigheder i
          deres regeringsprogram, som indeholdt de ligestillingstiltag de ville
          gennemføre. 

2011: Den 23. november meddelte kirke- og ligestillingsministeren, at
          regeringen havde besluttet at ændre loven så homoseksuelle par får ret
          til at blive viet i kirken, og at de dermed får retten til at kalde sig
          ægtefæller på lige fod med heteroseksuelle par. Efter planen til
          sommeren 2012.

2012: Ægtepar, par og enlige kan fra 1. januar igen blive behandlet gratis for
           barnløshed med kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. 
           Lovændringen blev vedtaget i december 2011 med stemmer fra
           S-SF-R regeringen og Enhedslisten.

2012: S-SF-R regeringen har fremsat lovforslag om homoseksuelles ret til at
          blive viet i Den Danske Folkekirke, det vil træde i kraft den 15. juni 2012.

2012: Den 7. juni vedtog Folketinget loven om kønsneutralt ægteskab med
          84 stemmer for og 24 imod. For stemte regeringspartierne
          Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
          samt Enhedslisten og Liberal Alliance. Et flertal af Venstres og Det
          Konservative Folkepartis tilstedeværende folketingsmedlemmer stemte
          ligeledes for. Kun hos Danske Folkeparti stemte alle imod.

          Loven indebærer at homoseksuelle ligestilles med heteroseksuelle og
          kan indgå ægteskab på rådhuset eller i kirken, med retten til at kalde
          sig ægtefæller, fra den 15. juni 2012. Teknisk set er det ægteskabsloven,
          der ændres nu, en lov der vedrører betingelser og måder for indgåelse
          af ægteskab. Den anden grundlæggende lov - loven om ægteskabets
          retsvirkninger - ændres først senere.

2013: Den 17. maj behandlede Folketinget et forslag fra Enhedslisten om at
          fjerne transkønnede fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste over psykiske
          og adfærdsmæssige forstyrrelser. Men alle de øvrige folketingspartier
          stemte imod Enhedslistens forslag. Forslaget blev altså forkastet af
          Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance,
          Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

2013: Den 3. juni blev regeringens lovforslag om ændring af børneloven mv.
          vedtaget, med stemmerne 93 for og 17 imod. For stemte: Enhedslisten,
          Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre
          og Liberal Alliance samt Benedikte Kier (Det Konservative Folkeparti).
          Imod stemte: Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.  

          Loven betyder, at børn i mange regnbuefamilier kommer ind under
          børneloven, hvilket i praksis betyder, at de får to juridiske forældre fra
          fødslen. Desuden kan en mand, der får et barn med en kvinde i et lesbisk
          parforhold, aftale med de lesbiske forældre, at han skal være juridisk
          forælder.

2013: Den 23. august udsendte Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer for
          kendte sæddonorer, hvor mænd, der har sex med mænd, ligestilles
          med andre mænd.

2013: Den 1. november trådte ændringen af børneloven i kraft. Dermed kan
          børn af lesbiske få to retlige forældre fra fødslen - en mor og en medmor. 

          Herudover kan et par, der består af to kvinder, aftale med en mand, at
          moren skal gøres gravid med mandens sæd, og at han – sammen med
          moren – skal være barnets retlige forælder

2014: Sidst i februar meddelte SR-regeringen, at de fremsætter et lovforslag
          der giver transkønnede mulighed for at få juridisk kønsskifte, uden krav
          om psykiatrisk udredning og kastration. 

2014: Den 11. juni vedtog Folketinget lovforslaget om juridisk kønsskifte.
           SR-regeringen, Socialistisk Folkepart og Enhedslisten stemte for
           med 59 stemmer, mens Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
           og Det Konservative Folkeparti stemte imod lovforslaget
           med 52 stemmer.

 

           Loven træder i kraft den 1. september 2014 og den betyder, at
           transkønnede ikke længere skal gennem en langvarig og opslidende
          diagnosticering, men at de fremover kan skifte køn rent juridisk seks
          måneder efter de har indsendt en ansøgning. De får dermed ændret
          deres CPR-nummer, samtidig med at kastrationskravet bortfalder.

2015: Fra 1. januar 2015 er det muligt for ugifte par at adoptere.
         Dette gælder både fremmedbarnsadoption og stedbarnsadoption.
         Særligt det sidste er relevant for regnbuefamilier, nemlig de regnbuefamilier,
         der ikke har adgang til børnelovens bestemmelser om anerkendelse af
         forælderskab, som gør stedbarnsadoption overflødig. Det er typisk familier,
         der har benyttet hjemmeinsemination, der stadig må ty til stedbarnsadoption.
         Alle partier på nær Dansk Folkeparti har stemt for lovændringen.

2017 Som det første land i verden har Danmark per 1. januar 2017 slettet
         transkønnethed fra listen over psykiske lidelser.

         Transkønnede kvinder og mænd skal imidlertid stadig gennem lange,
         psykiatriske udredninger, før de kan få hormonbehandlinger eller en
         kønsskifteoperation.

Kaj Erik Andersen.