At springe ud:

Det er en god ide at læse om andres erfaringer med at springe ud. Det kan sikkert give dig nogle gode ideer til, hvornår og hvordan du skal springe ud. Du finder en hel del meget personlige historier på www.spring-ud.dk under Fortællinger, hvor der også er links til sider med flere spring-ud historier.

 

 

Tina er sin egen lykkes smed

Tina og Panbladet har givet os tilladelse til at bringe hendes udsprings-historie.

Interviewet er fra Panbladet januar 2010 og er skrevet af Martin Møller Aamand.

 

Tina, 34 år, stifter af Vejlez, Vejle

Tina undskylder mange gange, da hun ringer tilbage til mig. Vi havde aftalt en snak over telefonen lørdag formiddag ved 10:30-tiden. Hun havde bare glemt sin mobil i soveværelset, så hun havde ikke hørt den ringe.

”Jeg er altså virkelig ked af, at jeg ikke overholdt vores aftale,” siger hun.

Jeg får overbevist hende om, at det altså ikke gør noget, og vi giver os til at snakke.

 

Lesbisk i Grækenland

Tina er 34 år og bor sammen med sin kæreste Tine gennem tre og et halvt år i en lejlighed i Vejle. Hun arbejder til daglig for Post Danmark. Oprindeligt kommer hun fra Øster Snede, en lille by mellem Vejle og Horsens. Hun sprang ud som lesbisk tilbage i 1995, da hendes mor på en måde opdagede det samtidig med Tina selv.

For inden Tina tog til Grækenland for at arbejde nogle måneder, vidste hun faktisk ikke, at hun var lesbisk. Men da hun mødte en pige på sin rejse, fik hun øjnene op for sin seksualitet.

”Vores venskab begyndte at udvikle sig til mere end bare at være venner,” fortæller hun.

Efter fire måneder i Grækenland vendte Tina hjem til Danmark igen. Pigen, hun havde mødt i Grækenland, kom af flere omgange til Danmark for at besøge Tina. Den sidste gang, pigen besøgte Tina, blev hun faktisk boende, og da hendes mor fik nys om det permanente ophold, lagde hun to og to sammen og spurgte, om Tina mon ikke var til piger. Da hendes mor spurgte hende, gik det op for hende, at det jo nok var tilfældet – og sådan sprang Tina ud.

”Min mor og jeg fandt ud af næsten samtidig, at jeg var lesbisk,” siger Tina og griner. ”Jeg var ikke helt overrasket, for fyre havde aldrig rigtig interesseret mig, så det har nok altid ligget i min underbevidsthed. Men det gik alligevel først op for mig på det tidspunkt.”

 

Oplevelser i Vejle

Rejsen til Grækenland blev altså Tinas springbræt til at fortælle sandheden til sine forældre. Det havde måske ikke været lige så let, da hun boede i Øster Snede, mener hun.

”Havde jeg vidst, jeg var lesbisk, da jeg boede hos mine forældre i Øster Snede, havde jeg nok tøvet lidt med at fortælle det,” siger Tina og forklarer, at det lille lokalsamfund ikke nødvendigvis havde taget imod nyheden med kyshånd.

Til gengæld har Tinas tilværelse som lesbisk været lutter positiv i Vejle.

”Jeg har aldrig oplevet noget negativt,” siger hun, idet hun kommer i tanke om en enkel oplevelse, hun havde med sin tidligere kæreste, i det lokale supermarked.

”Vi stod og kyssede lidt, og så var der en mand, der så os fra den anden side af hylden og sagde: ’I er så frække!’,” fortæller hun og bryder ud i latter. ”Men det tog vi altså allermest som en kompliment.”

Når mænd derimod siger til Tina, at hun bare er lesbisk, fordi hun endnu ikke har været sammen med en rigtig mand, bliver hun irriteret og siger: ’Jeg har faktisk været sammen med en mand, og det interesserede mig overhovedet ikke. Har du måske været sammen med en mand?’

”Så stopper diskussionen for det meste der,” tilføjer hun tilfreds.

 

De lokale lesbiske

I marts 2009 sad Tina med sin kæreste ude i haven, og snakken faldt på, at de begge syntes, de manglede nogle lesbiske venner i deres lokalområde.

”Vi har begge to mange lesbiske venner, men de er spredt over hele landet, og så ser vi dem bare ikke så tit, som vi gerne ville,” siger Tina.

Den dag oprettede Tina en gruppe på Facebook for at se, om der var interesse for et mødested i Vejle – og inden længe havde gruppen et par hundrede medlemmer. Foreningen fik navnet Vejlez fra et af gruppens medlemmer, da Tina lagde navngivningen ud til Facebook-brugerne.

”Jeg var meget overrasket over, hvor mange interesserede, der var i lokalområdet,” siger hun.

Tina og hendes kæreste indrettede et lokale i deres kælder til café, og den 4. september i år holdt de deres første fest. Da gæstelisten rundede de 60, måtte Tina sige nej til alle de andre, der også gerne ville med til festen. I dag holder de fest den første fredag i hver måned og caféaften hver torsdag.

Efter vores telefonsamtale sendte Tina mig – som den ildsjæl hun nu engang er – en mail for at spørge, om hendes lille forenings hjemmesideadresse kunne listes ind i artiklen.

”Vi skal jo have spredt ordet om stedet, så folk ved, vi er her,” skriver hun.

Og ja, det skal vi da. Således kan du læse mere om Vejlez www.vejlez.dk.

 

(Min overskrift: Webredaktør).

Han skilter med det.

I 1987 udkom bogen ”Og vi skilter med det”, om unge lesbiske og bøsser, hvor de selv tager ordet.

Gennem interviews, noveller og digte giver de et indtryk af, hvem de er, hvordan de lever, og fortæller om deres særlige muligheder og problemer.

En af de unge der interviewes var Profil medlemmet Lars Michael Hansen, vi fik hans tilladelse, til at bringe hans historie.

Lars boede efterfølgende i Haderslev, inden han flyttede til Brasilien, de sidste år boede han på Frederiksberg. Lars Michael Hansen døde i 2007.

 

 

Lars

Lars Michael Hansen, 19 år,

Vojens

Har du nogensinde ønsket at være heteroseksuel?

Ja, dengang jeg opdagede, at jeg var på vej til at blive bøsse, da lovede jeg mig selv, at jeg skulle have kone og unger. Det gør jeg ikke mere, for jeg har det udmærket. Havde det været sådan, at det var forbudt at være bøsse i Danmark, så ville jeg nok ønske at være heteroseksuel, men på grund af de goder, som vi selv har skabt — Landsforeningen, Pan-bladet og klubber forskellige steder, som nu for eksempel Profil her i Sønderjylland — så ønsker jeg ikke at være andet, end det jeg er.

 

Hvordan fandt du ud af, at du er bøsse?

Det ved jeg ikke — det er vel noget med, at man finder ud af, at man kigger mere på mænd, og drømmer mere om mænd end om kvinder. Det er jo ikke noget, der sker sådan lige pludselig. I starten, da jeg var 11-12 år, gik jeg rundt og tænkte, om jeg var den eneste. Men det har jeg så siden fundet ud af, at jeg selvfølgelig ikke er!

Boede du også i Sønderjylland dengang?

Ja, jeg har boet hele livet i Sønderjylland. Først i Åbenrå sammen med mine forældre og min storesøster, som er 10 år ældre end mig. Da jeg var 16 flyttede jeg hjemmefra, først til Haderslev og så her til Vojens, som er en lille flække med 7000 indbyggere. Egentlig flyttede jeg hjemmefra første gang, da jeg var 14. Jeg var skoletræt og havde også nogle problemer med mine forældre, og så kom jeg på efterskole. Den lå ved Skamlingsbanken ved Kolding. Jeg røg ud efter et halvt år — vi var en flok på 17 mennesker, som kom i konflikt med lærerne, og så røg vi ud. Så prøvede jeg en anden efterskole, nede i Kiel, og det var faktisk ret spændende.

 

Hvordan havde du det med at være bøsse, mens du gik på efterskole?

Jeg var bange for, at de andre skulle opdage det. Jeg vidste ikke, hvad de ville gøre — måske ignorere eller mobbe mig. Dengang var

jeg ikke så fri, at jeg kunne skilte med det. Det var ,,forkert”, ikke? — folk snakkede ikke om det, og jeg vidste, at hvis jeg bekendte mig, så var det bare yt af kliken. I den alder snakker alle fyrene om de piger, som de boller med. Og bare for at være med og ikke falde udenfor, så begyndte jeg også at snakke, og lægge ekstra på.

Kom du sammen med piger?

Ja, altså som skalkeskjul, ikke? Det var fyrene jeg kiggede efter, men det var pigerne, jeg kom sammen med. Jeg havde det rent ud sagt ad helvede til med de piger. Jeg kunne sagtens kysse og nusse med dem, men så heller ikke mere, vel? Så de slog op efter 14 dage, og så måtte jeg bare finde en ny. Det var et skalkeskjul, for jeg inviterede dem også med hjem til mine forældre, så de kunne se, at der ikke var noget dér.

Havde du nogle erfaringer med andre fyre?

Mens jeg gik på efterskolen ved Kolding, havde jeg min første erfaring med en mand. Det var jo noget, jeg havde gået og drømt om, men det var faktisk ikke særligt lækkert. Det var én jeg havde mødt på rutebil-stationen i Haderslev. Senere, mens jeg stadig gik på efterskole, fik jeg mange seksuelle oplevelser.

Hvorhenne?

Jae, det foregik rundt omkring.

Hvor længe blev du ved med at komme sammen med piger?

Det gjorde jeg, indtil jeg kom på Efg-skole. Men jeg vidste ikke, om jeg var 100% bøsse, så jeg lovede stadig mig selv højt og helligt, at jeg skulle giftes og det hele. Jeg tænkte i hvert fald aldrig på at springe ud. Bare jeg fik mad og mine ugentlige lommepenge, så var jeg tilfreds, og jeg gjorde mig ikke mange tanker om fremtiden dengang.

Tænkte du på, hvordan du kunne komme i kontakt med andre bøsser?

Jeg havde hørt om nogle klubber i København, men ... den første bøssebar besøgte jeg faktisk i Spanien sammen med to tyskere, da jeg var på charterferie med min far. Det var mens jeg gik på EFG, så jeg må have været 15. Jeg havde mødt dem nede på stranden, og fandt hurtigt ud af, at de var bøsser — min far troede bare, det var nogle venner. De slæbte mig med på bar, og det var helt vildt lækkert. Jeg havde jo gjort mig nogle forestillinger om, hvordan ,,sådan et sted” så ud — gardinerne trukket for og bunkepul henne i hjørnet. Men det var alle tiders ... Jeg vidste stadig ikke rigtigt noget om, hvad det egentlig ville sige at være bøsse. Jeg flyttede til Haderslev som 16-årig for at komme i lære, og så kontaktede jeg Profil.



Hvor havde du hørt om gruppen?

Jeg fandt en brochure på biblioteket, hvor der stod lidt om, hvem de var, og hvad de lavede. Jeg tænkte, at dem måtte jeg straks kontakte, og det gjorde jeg så. Som sagt syntes jeg, at jeg manglede viden om bøsser, for jeg havde kun været sammen med nogle fyre og været inde på en bar — det måtte jo være en masse andet også, tænkte jeg. Det var måske især viden om mit eget liv, jeg manglede — hvad jeg ville bruge det til. Jeg kontaktede også Profil for at blive mere engageret og komme i gang med noget.



Hvordan var det at komme ind i gruppen?

Det var meget lækkert. Jeg havde ringet til dem, og vi var blevet enige om, at jeg skulle komme til det næste møde. Der var 5-6 lesbiske og 8-9 bøsser til det møde. I starten følte jeg mig nok mest tryg ved de lesbiske, for de virkede meget varme, og de var meget behagelige at snakke med. Det var nok på grund af de rare mennesker, at jeg begyndte at komme der, for jeg følte mig rigtigt godt tilpas. Det var første gang jeg snakkede med andre om at være bøsse, og det var virkelig en lettelse.



Hvor gamle er folk i gruppen?

De fleste er mellem 25 og 35, den ældste er vist 45. I starten var jeg nok lidt skuffet over, at der ikke var andre bøsser på min egen alder, for der var måske også en bagtanke om, at jeg måske kunne finde en fyr. Nu da jeg har lært dem rigtigt at kende, tænker jeg ikke på deres alder — det er bare nogle dejlige mennesker. Vi kan snakke om alt simpelthen, og man føler at folk virkelig lytter til én. Jeg synes, det er en dødlækker klub vi har. Den har bakket mig enormt meget op, og uden den ved jeg ikke, hvor jeg stod i dag. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde var sprunget ud.



Så du sprang ud efter at være kommet i Profil?

Ja, før det havde jeg tænkt, at mine forældre aldrig skulle vide det. Mine forældre var i mellemtiden blevet skilt, og det var i første omgang min mor, der skulle have at vide, at jeg var bøsse, syntes jeg. Jeg havde snakket med de andre i Profil om, at nu kunne jeg godt tænke mig at tage mig sammen og sige det til hende. De sagde til mig: ,,Hun ved det — hun kan mærke det”

Så skete der dét, at der var en journalist fra Jydske Tidende, som henvendte sig til formanden for Profil, for at lave et interview med nogle af os. Vi havde det oppe på et møde, og vi blev enige om at tre andre og mig skulle gøre det. Interviewet blev lavet, og kom i avisen med billeder og det hele. Jeg var ret spændt på, hvordan folk ville reagere.

 

Var du ikke sprunget ud overfor din mor, da hun kunne læse det i avisen?

Altså, jeg syntes, vi havde snakket lidt om det forinden, og jeg havde også skrevet noget, som hun havde læst, så jeg regnede med, at hun vidste det på forhånd. Men det gjorde hun altså ikke, sagde hun. Først havde jeg en konflikt med hende, hvor vi ikke snakkede sammen i lang tid. Nu kan jeg mærke, at hun har accepteret det, og det er dejligt.



Hvilke reaktioner fra læserne kom der på interviewet i Jydske Tidende?

Det var blandet, men der kom faktisk mange positive reaktioner. Der kom blandt andet nogle læserbreve fra gymnasie-elever. Der var en klasse, som kontaktede os i Profil for at få noget mere information, og det var de selvfølgelig meget velkomne til.

Selv fik jeg en kommentar fra servitricen på mit stamværtshus: ,,Ja, det var jo ikke noget, man skulle reklamere med!”, men jeg fik hende forklaret, at det faktisk er en nødvendighed. Der kom også en dame hen til mig i Brugsen en dag, da jeg var ude at købe ind:

,,Det var et nydeligt interview i avisen forleden dag, unge mand!” — hvorefter hun nøje studerede varerne i min vogn, som om hun tænkte: ,,Nå, spiser bøsser sådan noget dér”, og gik videre. Jeg var overrasket over, at folk kunne genkende mig, men det var på en måde meget skægt.



Er du også sprunget ud over for venner fra tidligere?

Ja, jeg sprang ud over for de fleste af dem til en fødselsdagsfest, et stykke tid efter at jeg var blevet medlem af Profil. Jeg havde ikke besluttet mig på forhånd til at springe ud, men jeg viste én mit medlemskort fra Profil, og så gik det lige pludselig rundt. Jeg fortryder det ikke, men jeg blev dødvarm i hovedet og svedte og var meget spændt ... Nogle sagde, at de havde vidst på forhånd, at jeg var bøsse, og de havde bare ventet på, at jeg selv skulle sige det. Der var også nogle, der begyndte at råbe højt.



At råbe højt?

Ja, de syntes, at det var bestemt afskyeligt, og vi skulle skydes, og jeg ved ikke alt dét, jeg fik at vide til den fest. Nogle af dem skred.



Hvem var det, der begyndte at råbe højt?

Klassekammerater, både fyre og piger. Nogle af dem var meget tætte venner, havde jeg følt, men det var de altså ikke alligevel. Jeg blev overrasket og meget, meget ked af det. Dem der blev tilbage, gjorde alt for at få det til at blive en fornøjelig fest igen, og hende der holdt festen, tog det simpelthen flot. Men det er klart, at det var noget jeg tænkte på — ikke bare den aften, men også de følgende dage: Du har mistet nogle kammerater, bare fordi du ikke er som dem. Men hvad ...



Du fortryder ikke?

Nej, for jeg er som jeg er, og kan folk ikke acceptere dét, så kan de jo bare smutte. Jeg kan sige, at mine venner ved, at jeg er bøsse, for hvis nogen afskyr det og hopper fra, er det ikke mine venner — selvom jeg har følt, at de har været det. Så ved man bare, hvem der er tilbage. Selvfølgelig bliver man ked af det, men jeg gider ikke tænke på det hele tiden. Kan de afskrive dig, kan ud også afskrive dem.

 

Vil du fortælle lidt om Profil — hvad I laver for eksempel?

Jeg kan først fortælle, hvad jeg selv laver. Jeg er medlem af bestyrelsen, og der er møde hver 14. dag. Vi holder møder i Aktivitetshuset i Haderslev. I Haderslev er der også en butik, Græsrodsbutikken, som jeg passer en gang hver 14. dag. Det er alle mulige græsrødder, der er med i butikken, som Mødrehjælpen og Fredsgruppen og Mellemfolkeligt Samvirke, og altså også Profil. Vi har også af og til en bod på torvet med brochurer og badges og sådan noget fra Profil. Den har jeg også passet.

 

Hvordan er det?

Det er vel ikke værre end at stå og sælge æbler — det er nok mere spændende. Første gang var det en lidt underlig fornemmelse at stå der. Man kunne ligefrem mærke, at folk gik en bue udenom. Men det vænner man sig til, også hvis der kommer nogle spydigheder. Der kommer alle mulige folk hen til os, gamle som unge — det er meget lækkert.

 

I lægger stor vægt på at arbejde udadtil?

Ja, for vi vil gerne kendes rundt omkring. Vores arbejde er at give information, og mere kan vi ikke gøre, før folk selv kommer og snakker med os. Vi vil jo gerne have, at bøsser og lesbiske kontakter os, ikke bare for at vi kan blive flere, men også fordi vi kan hjælpe. Det er ikke vores opgave at være et problem-bureau, men er der nogle problemer, så snakker vi selvfølgelig om det.

 

Bliver du nogensinde irriteret på dem, som ikke springer ud eller melder sig ind i Profil?

Nej, jeg synes det er forkert at være irriteret på nogen, som er bange for noget. Mange er enormt bange for enten deres naboer eller for deres arbejdsplads — at de skal finde ud af noget dér. De tænker: ,,Hvis jeg nu går til et møde i Profil, så ved min nabo det helt sikkert i morgen”. Vi må overbevise dem om, at naboen selvfølgelig ikke ved det, medmindre de selv fortæller det. Men jeg ved godt selv, hvordan det er at være bange for at miste sine kammerater.

 

Tror du, det er sværere at springe ud her end i storbyen?

Ja, i storbyen kan man skjule sig lidt bedre blandt alle folkene. I provinsen er det hele så meget mindre, ikke? Hvis to fyre går med hinanden i hånden gennem gågaden, så går snakken rundt med det samme. Der er nok flere bøsser og lesbiske, der lever ensomt i provinsen. Men jeg er optimistisk, for jeg kan se, at vi får flere henvendelser i Profil end før, og folk skal nok dukke op på et-eller- andet tidspunkt.

 

Hvilke muligheder har man ellers for at møde andre bøsser?

Ja, man kan jo gå på offentligt toilet eller i parken, hvis man har lyst til det. I Haderslev går det nok — i Vojens skal man nok vente længe først! Hvis man vil besøge barer, er det svært. Så skal man køre 30 km til Fredericia, eller man kan tage til Flensborg. Vi holder fest i Profil en gang hvert kvartal, og gruppen i Sønderborg holder også én engang imellem. Det er rart at være steder, hvor man bliver accepteret 100%, og hvor man kan udfolde sig, som man har lyst til. Det er helt sikkert meget vigtigt.

Synes du, at det er et problem, at der er færre åbne bøsser og lesbiske i provinsen, og at miljøet derfor er mindre?

Jeg er jo vokset op i det, og har lært at leve med det. Jeg vil gerne flytte til København, men det er ikke så meget for mit liv som bøsse, men mere for mulighederne i en storby.

Hvad jeg har oplevet af bøsse-miljøet i København, brød jeg mig ikke om. Der var stor forskel til her. Altså, hernede er folk ganske vist bange for at springe ud, men jeg synes folk i storbyen går rundt med maske på, og de giver dig ikke mulighed for at lære dem at kende — det er meget tomt. Jeg synes, at jeg er vokset op det rigtige sted!

 

Du sagde på et tidspunkt, at det er en nødvendighed at ,,reklamere” med, at man er bøsse — hvorfor det?

Det er nok en protest mod undertrykkelsen, og måske også for at provokere. Egentligt kan det være ligegyldigt for andre folk, at jeg er bøsse, men jeg føler alligevel, at de skal vide det. For når folk siger: ,,Det er i orden med bøsser og lesbiske”, og så bagefter siger: ,,Bare de ikke skilter med det” så er det jo netop ikke i orden! Ligesom når folk siger: ,,Bare de holder sig fra mig!” — som om vi springer på alt med bukser på. Det er bare dumme fordomme, folk kender os ikke. To fra Profil har været med i en gå-ud-gruppe, og var ude på skoler for at fortælle om sig selv og deres dagligdag. Så ser de skolebørn pludselig en bøsse eller en lesbisk, som er et helt almindeligt menneske, som deres far eller mor. Folk tror, vi er helt anderledes, men det er vi jo egentlig ikke.

 

Har du prøvet at komme sammen med en fyr i længere tid?

Ja, jeg kom sammen med én i et halvt år, og en anden i ét år, men det gik skævt for ikke så længe siden, så nu kommer jeg ikke sammen med nogen. Den første mødte jeg i Profil til en af vores fester, og den anden mødte jeg i Provinsklubben i Odense.

 

Afholder aids dig fra at have sex med andre fyre?

Nej, men det afholder mig fra at have sex med mere end én. Og jeg spørger om han er blevet testet — men selv om han er, så ved man jo ikke en skid. Man er lidt forsigtig i starten, og dyrker sikker sex. Det er selvfølgelig mere ,,fladt” end at få frit spil, men jo mere man lærer hinanden at kende, jo mere frit spil kan man få, synes jeg. Jeg er bange for at få aids — jeg er ikke bange for døden, men for lidelsen, der kan vare i årevis.

 

Når du kommer sammen med en, er det så udelukket at gå i seng med andre også?

Ja, det gælder for os begge to. Jeg ved ikke, om jeg ville have haft så meget imod det, hvis det ikke var for aids. Nej, jeg tror ikke, at jeg kunne finde på at komme sammen med én ved siden af.

 

Men hvis man nu elsker to på samme tid Må man så vælge?

Ja, det må man vel, eller man kunne lave et forhold alle tre!

 

Ville du være åben over for det?

Nej, det ville jeg nok ikke.

 

 

Vil du gerne leve i et fast parforhold?

Ja, det ville jeg gerne. Altså ,,fast” ... jeg vil ikke leve i den der traditionelle form: Vokse op, få uddannelse, blive gift og så få villa, vovse og video. Jeg vil bare leve, som jeg har lyst til. Jeg vil helst bo sammen med min fyr, eller at vi bor meget tæt ved hinanden, men jeg vil også kunne lukke min dør og være mig selv. Ham, jeg lever sammen med, skal jeg kunne snakke med om alt, men der er også nogle ting, som man gerne vil tænke igennem selv først, og tage sine egne beslutninger først.

 

Hvad med rollefordelingen i parforholdet?

Det kommer vel hen ad vejen, når man bor sammen. Det er ikke noget, der skal ligge klart fra den første dag. Man kan jo gøre, hvad man er bedst til.

 

Så ikke noget med en ,,mand” og en ,,kone”?

Åh, nej, jeg gider ikke rette mig efter de forbandede traditionelle roller. Jeg vil gerne holde fast ved, at vi er mænd begge to. Jeg er bøsse, for jeg vil have en mand — at bo sammen med og se tv-avisen og spille kort og gå i seng sammen med.

 

Kan I begge to holde fast ved en mandsrolle?

Kan vi ikke det? Kan en mand ikke for eksempel vaske op og gøre rent på en mandlig måde? Så ophæver man selvfølgelig rollerne, men det er også dét jeg vil!

 

Til slut noget helt andet: Har du nogensinde

tænkt på, hvorfor du er blevet bøsse?

Ha-ha, det var nok en fejl ved fødslen: Jeg kom ud med benene først! Nej, det ved jeg sgu ikke.

 

Er du glad for at være bøsse?

Kan man spørge sådan? Er heteroseksuelle glade for at være heteroseksuelle? Jeg har ikke noget at sammenligne med, men jeg har det godt nok. Nogle gange kan jeg godt være nedtrykt over at være bøsse, men andre gange kan jeg være stolt over det. Jeg ved ikke — jeg er meget tilfreds.

 

Interview og redigering:

Steffen Jöhncke og Elisabeth Lynge.