En historisk dag – men et besynderligt fokus
Kategori: DebatsidenAF: JESPER B. FREDERIKSEN
XQ28.dk 7.6.2012 af Jesper B. Frederiksen
I dag vedtog Folketinget loven, som gør det muligt for par af samme køn at blive gift.
Det er jo herligt og burde være sket for længe siden.
For mig er det dog et skår i glæden, at næsten al pressedækning og generel interesse samler sig om de kirkelige vielser. Det vigtige for mig – og forhåbentlig mange andre – er, at vi nu er et skridt nærmere lighed for loven. Hvorvidt man så tror på en gud, og om der også er lighed for gud, må være noget man lader diverse trossamfund og sekter selv bestemme – det er i hvert fald ikke noget man med nogen som helst effekt kan lovgive om. Personligt har jeg meget svært ved at forstå, hvorfor man higer efter ankerkendelse fra den kirke, som gennem historien har haft en stor del af skylden for homoseksuelles dårlige livsvilkår og manglende samfundsmæssige anerkendelse. Det samme gælder de fleste andre trossamfund og sekter.
Problemet opstår selvfølgelig på grund af sammenblandingen af kirke og stat. Når staten mere eller mindre ”ejer” et trossamfund, bliver dette trossamfund selvfølgelig også nødt til i nogen grad at leve op til de samme standarder som de egentlige statsinstitutioner.
Faktisk synes jeg, Odensebiskop Kresten Drejergaards noget udskældte forslag om at fjerne de juridiske handlinger fra Folkekirken er en strålende ide.
I de fleste lande indgås ægteskab på rådhus eller lignende, hvorefter man kan lade det indgåede ægteskab velsigne i en kirke eller på et andet kultsted. Det forekommer mig at være den rigtige fremgangsmåde i et sekulært samfund. Måske er det her jeg tager fejl – Danmark er nok ikke et sekulært samfund.
Det er der faktisk en del der tyder på, at det ikke er. F.eks. skal man i det meste af landet stadig en tur på det lokale kirkekontor for at få registreret sit barns fødsel, hvad enten man er protestant, katolik, jøde, muslim eller ateist. Er det rimeligt?
Danmark styres ikke af præsterne, men det står nu klart at regeringen til en vis grad ønsker at styre præsterne. For at man kan gøre det, bliver man så nødt til at give præster og andre religiøse størrelser en vis indflydelse på lovgivningen og får det hele så ikke en lille snert af præstestyre alligevel?
Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at den lov, som i dag blev vedtaget, ville have set anderledes ud, hvis regeringen udelukkende havde fulgt sine egne ønsker.