09-10-16 19:28 Alder: 1 year

Kristen fanatiker: Orkan er Guds straf til Orlando Pride

Kategori: Aktuelle nyheder

AF: BRIAN KJÆR CAPKAN

Out & Abouts online 7.10.2016 af Brian Kjær Capkan

Orkanen Matthew hærger fredag i Florida, og det har fået arrangørerne af Orlando Pride til at udsætte priden. Kristen aktivist mener Matthew er sendt af gud.

336 er foreløbig dræbt som følge af Matthews hærgen i Caribien, og i skrivende stund bevæger den sig op langs Floridas kystlinje.

Det har fået arrangørerne af Orlando Pride til at udsætte priden til en endnu ikke fastsat dato i november.

”Deltagernes sikkerhed er vores største prioritet, og da Florida i øjeblikket kan rammes af strømudfald, blokerede veje og ødelæggelser vælger vi at udsætte priden.”

“Selvom vejrudsigten for lørdag er fin, så kan vi ikke på forhånd vide hvilke skader orkanen vil forårsage. Vi vil heller ikke være i stand til, at foretage de praktiske forberedelser med opstilling af scene osv.”

Det var forventet at flere tusinde ville deltage i Orlando Pride for, at mindes de 49 dræbte og de overlevende fra massakren på homonatklubben Pulse. En mindehøjtidelighed var planlagt udenfor klubben, og mange af de overlevende havde planlagt at deltage i Orlando Pride.

Matthew er sendt af Gud
Den kristne aktivist Andrew Bieszad mener orkanen Matthew er sendt af Gud for at straffe Orlando for priden.

”Det er især sandt i de homoseksuelle områder. Mens der er mange konservative og religiøse indbyggere i Florida, er der også et enormt antal sodomitter, og der finder amoralsk aktivitet sted,” skriver han harmdirrende, og fortsætter:

”På grund af det moralske forfald vi ser i Amerika for vores øjne og den øgede disrespekt for de mest basale kristne værdier, så begynder jeg at tro, at måske, orkanen hænger sammen med denne krise.” 

(Min overskrift og bearbejdning: Webredaktør).