29-10-16 05:37 Alder: 326 days

Gibraltar siger ja til homoægteskaber

Kategori: Aktuelle nyheder

AF: FRANK HOLM

Out & Abouts online 28.10.2016 af Frank Holm

Parlamentet i den lille engelske enklave på den spanske sydkyst Gibraltar har i dag enstemmigt vedtaget loven, der giver homoseksuelle ret til at gifte sig.

Regeringschefen Fabian Picardo var ikke sen til at fejre begivenheden med en opdatering på Twitter.

”Jeg er stolt over at Gibraltars Socialistiske Labour Parti har været med til at give alle samme rettigheder”, skrev den glade leder på sin Twitter.

Homoseksualitet har siden 1993 været lovligt i Gibraltar, som i dag tæller godt 30.000 indbyggere. Den seksuelle lavalder for homoseksuelle blev dog først ligestillet med den for heteroseksuelle i 2012.

I 2013 afgjorde Højesteretten i landet at homoseksuelle par også havde ret til at adoptere og året efter blev det registrerede partnerskab indført.