På denne side omtales de arrangementer vi har afholdt.

 

Lørdag den 28. november holdt vi julefrokost i Profil. Det er en af Profils ældste traditioner, som vi sidste år holdt hos Walter for første gang. Det var vi så tilfredse med, at vi gentog succesen i år, og det kom vi ikke til at fortryde.

Vi startede med marinerede sild med karrysalat. De blev efterfulgt af den tysk sildespecialitet rollmops, der stammer fra Berlin.

Derefter kom der æg og rejer, gravet laks med dilddressing og laks med æggestand på bordet.

Bagefter bød Walter på lun leverpostej med champignon og bacon og julemedisteren med gammeldags hvidkål og rødbeder, samt hjemmelavede frikadeller med rødkål.

Julefrokosten sluttede med risalamande med kirsebærsauce.

Til hele herligheden var der julebryg og den lokale øl - Fuglsang Black Bird.

Det var en særdeles velsmagende julefrokost, med dejlige sønderjyske indslag, så vi både fik stillet vores sult og slukket vores tørst.

Mens vi spiste fik vi vendt problemet og udfordringer i den aktuelle politiske situation, både herhjemme og ude i den store verden.

Vi kunne selvfølgelig ikke undgå, at tale om folkeafstemningen den 3. december, hvor vi skal afgøre, om vi skal afskaffe det danske forbehold overfor EU’s retspolitik. Den snak foregik stille og rolig, fordi vi kender hinanden så godt, men den gav ingen rettesnor om, hvordan folkeafstemninger ender, for vi var ligeligt fordelt mellem ja, nej og ved ikke.  Vi var dog enige om, at den kampagne der kører med, at vi skal stemme ja, for at politiet fremover skal kunne bekæmpe børneporno og pædofili, er latterlig. Det synspunkt blev oven i købet fremført af en ja siger.

Vi sluttede aftenen af med cappuccino og Walters hjemmebagte pebernødder, mens vi talte om de mere muntre sider af livet, og om vore egne og de fælles oplevelser igennem årerne.

Vi havde i hvert fald nogle hyggelige timer i gode Profil-venners lag. Og vi vil gerne takke Walter for den velsmagende julefrokost. 

Lørdag den 17. oktober var der temaaften i Profil hos Kaj Erik.

Aftenen begynder med en middag, hvor vi fik Indbagt laks med spinat i cremet hvidvinssauce til forret, hovedretten var Chili Con Carne med ris. Til dessert blev der serveret Tiramisu. Det var i sandhed et lækkert måltid, Kaj Erik havde kreeret.

Bagefter så DR2´s Dokumania udsendelse fra den 23. august 2011 ”En feminin dreng”.

Den handler om den 14-årige brasilianskfødte Hairon, der bor med sin mor, stedfar og mindre søskende i en dansk provinsby. Han ifører sig dagligt feminint tøj, make-up og høje hæle.

14-årige Hairon elsker pigetøj, der er ikke specielt almindeligt for en 14-årig dreng i Fredericia. Ikke desto mindre klæder Hairon sig sådan hver dag. Der skal mod, vilje og integritet til at trodse provinsens almindelighed, og det har Hairon. Men da moderen tager Hairon med til Brasilien, for at møde hans biologiske far, tager historien en noget uventet drejning.

Hairon har ikke set sin far i tre år, men gensynet er dog ikke lutter idyl, fordi faderen i den grad bliver rystet over, at se hvordan hans søn går klædt, så han modtager ikke just Hairon med begejstring.

Tonen mellem Hairon og hans far er meget dårlig. Både fordi sønnen er i puberteten og teenager-stædig, og fordi faderen viser sig fra sin machoside, hvor han kun skælder ud, mens han maler fanden på vægge, om alt det der kan ske for Hairon, hvis han ikke ”opfører sig som andre drenge”.

Det viser sig dog, at Hairons far selv i årevis har arbejdet som drag queen. Faderen er samtidig en ren kunstner til at sy kostumer, så de aftaler, at han skal sy et Cleopatra-kostume, som Hairon skal have på til sin 15-års fødselsdagfest, hjemme i Danmark, hvor faderen kommer på besøg.

Hairon er enormt flot som Cleopatra, både fordi han er flot i sig selv og fordi kostumet er eventyrligt.

Under faderens besøg i Danmark er tonen en helt anden mellem far og søn. De får snakket fortroligt sammen, og faderen fortæller, at han ikke interesserede sig for kvinder, men var fascineret af mænd, da han var i Hairons alder. Hairon siger at han hverken interesserer sig for mænd eller kvinder.

Stedfaderen er en hel anden type mand end faderen, for han er en rigtig håndværkertype. I modsætning til faderen ser det ikke ud til, at stedfaderen forsøger at lave om på Hairon.

Stedfaderen insisterer dog på, at Hairon skal hjælpe med at sætte køkkenskabe op. Vi ser også, at stedfaderen tager på fisketur med Hairon. Ingen af delene er Hairons yndlingsbeskæftigelse, men på den måde har de har masser af kvalitetstid sammen.

Hairon plager stedfaderen for at få et par solbriller til 2000 kr., og han tager ikke et nej for et nej, men stedfaderen er nu ikke sådan lige at løbe om hjørner med.

Hairon er mere feminin end de fleste drenge og siger selv, at han føler sig mere som en pige end en dreng. Hairon ved godt at han er anderledes, men sådan har han følt siden han var otte år, så det e ikke en pludselig opstået fiks idé. Dét får ham til at står ved den han er.

I slutscenen ser vi far og søn danse sammen og flippe helt ud, så det er svært at afgøre, hvem der er mest feminin.

Udsendelsen er instrueret af Nanna Frank Møller i 2009, og originaltitlen er ”Let's get together”.

Efter udsendelsen var der kaffebord, hvor vi fik lejlighed til at snakke om Hairons historie, transkønnede og de dilemmaer de står i og den diskriminering de er udsat for.

Vi talte også om, at Hairons far helt klart har tydelige feminine sider.  Vi så også et par scener fra hans dragshow, i udsendelsen, hvor han både dansede eksotisk og erotisk.

Skænderierne opstår vel i høj grad fordi far og søn ikke lytter til hinanden, og fordi faderen påtager sig rollen som den maskuline opdrager, en rolle som klæder ham meget dårligt. I virkeligheden er de måske mere ens, end faderen tør indrømme, fordi han ikke har levet sit liv, som han kunne drømme om. Hvem ved?

Vi så også en Hairon, der har et meget udpræget shoppegén. Han havde også slæbt masser af kufferter med til besøget hos faderen i Brasilien. Han havde bl.a. en helt kuffert fyldt med parfumer. Hairon er i det hele taget ekstrem selvcentreret og plagsom, når der er noget han vil have eller noget han vil opnå.

For at hjælpe Hairon videre i livet, burde hans familie bakke ham op i hans ønske om at gå klædt som han føler sig, og bakke de ønsker op, i retning af at leve som den han er, der nok kommer senere i livet. Men de burde sætte en stopper for hans dominerende og selvcentrede adfærd, og få han til at forstå, at han også skal være en del af fællesskabet, så det ikke kun drejer sig om ham. Begge dele, både opbakningen og begrænsningen på hans egotrip, vil komme ham til gav i fremtiden, som sikkert ikke bliver nem for ham.

Jeg har undersøgt, hvordan det er gået for Hairon siden ”En feminin dreng” blev optaget i 2009.

Det ser ud til, at Hairon er kommet videre i livet, for i 2011 deltog han i Paradise Hotel, som transseksuel pige.

TV3 mødte hende igen i København i 2013, hvor hun afslørede sit nye navn, sine nye bryster og sin nye næse.

Det nye navn er Nicole Valentina, det har hun taget, fordi det er nemmere at se hende som pige, hvis man lægger Hairon bag sig, fordi han er fortid, han var en del af en transformation fra en dreng til en pige, forklarer hun på det tv-klip TV3 lavede dengang.

I 2014 skulle en kønsskifteoperation have løst det endelige skifte fra dreng til pige, fortæller hun i tv-klippet, men jeg har ikke kunne få bekræftet om operationen er gennemført.

Selv om tv-klippen med interviewet er meget kort, får jeg fornemmelsen af, at Nicole Valentina stadigvæk er lige så selvcentreret som i udsendelsen, men hun er i hvert fald kommet videre, så hun i dag lever som kvinde, men ikke en kvinde der går i ét med tapetet.

Den 20. februar 2014 fortæller Ekstrabladet: ´Den 21-årige transseksuelle Nichole Valentina Pretty Jensen blev kendt, da hun for to år siden medvirkede i "Paradise Hotel". Nu er hun aktuel i TV3-programmet "Et Ton Cash", men hvad hun ikke afslører på skærmen er, at hun de sidste tre år har arbejdet som prostitueret - - - på bordellet Playhouse i Esbjerg.´

´Pengene - - - bruger hun på at transformere sig til den kvinde, som hun altid har følt sig som.´

”Det er det her job, der gør, at jeg kan få lov til at fuldføre min drøm om at transformere mig til den, jeg gerne vil være”, fortæller hun.

Snakken ved kaffebordet handlede også om, at samfundet i den grad stiller hindringer i vejen for den proces transkønnede skal igennem, fordi de er født med et andet køn end deres kønsidentitet. Det er fordi Sundhedsstyrelsen stadigvæk har transkønnede på deres sygdomsliste over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser. Og fordi Sexologisk Klinik Rigshospitalet har en helt forfejlet opfattelse af, hvordan vore transkønnede brødre og søstre skal behandles. Det er tydeligt, at det psykiatriske personale hænger fast i en fortidig opfattelse af transkønnede og køn i det hele taget.

Desværre stemte alle andre partier imod, da Enhedslisten stillede forslag om, at fjerne transkønnede fra sygdomslisten den 17. maj 2013. De partier der kalder sig rød blok, havde eller lovet at gøre noget ved denne himmelråbende urimelighed.

Nu har det da i den grad lange udsigter, fordi den borgerlige blok har sat sig tungt på magten igen. I modsætning til Helle Thorning-Schmidts regering, har Lars Løkke Rasmussen-regeringen ikke lgbt-personers ve og vel med i regeringsgrundlag.

Livets store og små begivenheder fik vi også taget under kærlig behandling, sådan som vi plejer, når vi holder Profilaften.

Vi takker Kaj Erik for den gode mad og det spændende tema, han præsentere os for. Det var en rigtig vedkommende aften, i Profil i oktober 2015. 

Lørdag den 22. august var der grillaften i Profil. Det er én af klubbens ældste traditioner, som i år blev holdt hos Walter.

 

Det var første gang i mange år, vi holdt grillaftenen hos Walter, men det fortrød vi ikke, for vi blev budt på velsmagende grillmad og kolde øller.

 

Vi startede med store, velvoksne okse grillbøffer. Derefter kom der medaljoner svøbt i bacon på vore tallerkner. Til sidst fik vi gyros grillpølser. Dertil var der både kartoffelsalat med purløg, tomatsalat, coleslaw, agurker, hvidløg, flutes og hvidløgssmør. En del af det grønne var fra Walters egen have. Det var i sandhed et dejligt festmåltid, hvor der var lagt vægt på kvaliteten.

 

Til at væde vore ganer var der først en svensk øl - ”Mariestads Export”. Den blev afløst af en Fuglsangs ”150”. Det er en undergæret all-malt øl, der er brygget efter bayersk tradition. Den er specialbrygget fordi det i år er 150 år siden det lokale bryggeri så dagens lys. For dem der stadig var tørstige, var der også Fuglsangs berømte ”Black Bird”, som er en classicøl, der er en klasse over de andre classic.

 

Efter en pause, hvor vore maver sundede sig, serverede Walter cappuccino og tærter med æblemos og flødeskum. Æblerne var ligeledes af egen avl.

 

Det var oven i købet rigtig dejligt sommervejr, så vi sad i Walters udestue til et godt stykke over midnat, med åben dør og åbne vinduer, inden det blev så køligt, at vi besluttede os til at bryde op.

 

Der blev også hyggesnakket om mangt og meget, lige fra vores egen hverdag til det der sker i Danmark og ude i den store verden. Vi fik endda vendt situationen, fra dengang de ældste af os var unge.

 

Dengang var der forskelsbehandling så det gjorde noget. Vi skulle f.eks. være 18 år inden vi havde lov til at dyrke sex, mens vore heteroseksuelle kammerater måtte klø på, fra de fyldt 15 år. 

 

Homoseksualitet var i den grad et tabuemne og vi havde ingen steder at gå hen med vore spørgsmål og bekymringer. Vi blev tvært imod mødt med tavshed, eller sågar foragt, og politi og andre myndigheder drev nærmest klapjagt, især på homoseksuelle mænd.

 

Vi kom selvfølgelig også ind på de mere muntre sider af tilværelse, for sådan plejer det nemlig at være til en rigtig Profilaften.

 

Vi siger mange tak til Walter, for den gode mad. Han forstår i den grad at kræse og hygge om sine gæster.

Lørdag den 13. juni var der igen filmaften på programmet i Profil. Vi mødtes hos Kaj Erik og aftenen startede med en middag, hvor vi fik fyldte fiskefileter med rejer og asparges til forret, mens hovedretten var chiligryde. Til dessert fik vi tiramesú, men den gemte vi til efter filmen, for de første to velsmagende retter, havde sat en midlertidig stopper for vores appetit.

Bagefter så vi den tyske spillefilm ”Vier kriegen ein Kind” (”Fire får et barn”). Filmen er helt ny og den havde premiere på ARD den 3. marts. Den blev vist med danske undertekster.

For universitetslektor i litteratur Neele Martins (Christina Hecke) og hendes kæreste, tandteknikeren Steff Breuer (Friederike Kempter), der lever det hurtige liv i det pulserende Hamborg, er en drøm gået i opfyldelse. Steff er endelig blevet gravid, ved kunstig befrugtning.

I lang tid har de begge ønsket sig et barn, men planerne om deres kommende regnbuefamilie bliver udfordret, fordi der er sket en skæbnesvanger forveksling. Donoren er ikke den omhyggeligt udvalgte unge sæddonor uden faderambitioner, men den ejegode Kalle Schmitz (Christian Näthe), der sammen med sin mand Jens (Marc Hosemann), ligeledes drømmer at blive forældre til et barn.

Da rugemoderen til bøsseparrets planlagte barn fortryder i sidste øjeblik, opfatter de forvekslingen som et stort lykketræf. De glæder sig allerede til at blive aktive fædre, og dele forældrerollen med mødreparret, hvor de helst skal bo dør om dør i deres dobbelte rækkehus, i deres rolige og idylliske forstad.

Steff og Neele er slet ikke med på den idé. For dem er alene tanken om et delt forældreskab, et sandt mareridt. Især Neele forsøger på alle mulige måder at afvise og nedgøre bøsse fædreparret. De anser nemlig sportsjournalisten Kalle og ejendomsmægleren Jens, som to småborgerlige bøsser, der har en helt anden livsindstilling end deres egen moderne bylivsstil.

Først efter mange gnidninger og stridigheder, bliver det ulige firekløver klare over, at sagen ikke handler om personlige, egoistiske interesser, men om deres fælles barn og om viljen til at samarbejde. Med tiden opstår der faktisk et gensidigt tillidsforhold, en slags fire-fællesskabsfølelse. Men det går helt anderledes, og den kommende dobbelte regnbuefamilie bliver stillet over for hårde prøvelser.

Steff aborterer nemlig og det går hård ud over forholdet mellem hhv. de to bøsser og de to lesbiske. Først og fremmest fordi de to biologiske forældre, Steff og Kalle, sørger på en lagt mere dybfølt måde end Neele og Jens. Det er faktisk ved at ødelægge begge parforhold. Men det viser sig, at Steff og Kalle kan trøste og hjælpe hinanden. Neele og Jens er ligeledes gode til at støtte hinanden og til at tale sammen.

Under en sådan samtale-seance drikker Neele og Jens en hel del vin, så de er kraftigt overrislede, da Steff og Jens antræffer dem i Jens´ og Kalles rækkehus. Det viser sig, at de to har eksperimenteret med at befrugte Neele kunstigt med Jens´ sæd. Det giver en del ballade, men der er jo ikke sket noget, for Jens har fået at vide, at hans sædkvalitet er for alt dårlig til at få børn.   

Det viser sig alligevel, at insemineringsforsøget lykkedes, mod alle ods, så Neele er gravid, og det ender med, at hun føder en dejlig pige.

I afskedsscenen ser vi de fire forældre beundrer og pusle om deres fælles barn, som de alligevel tager et fælles ansvar for, lige som Kalle og Jens altid har ønsket sig. Det er i mellemtiden også blevet et must for Steff og Neele, selv om de førhen afviste tanken totalt.

Alt ender altså i fryd og gammen. Og selv om filmen er i komediegenren, så er den en masse godt stof til eftertanke i den. Det er vi i hvert fald enige om.

Ønsket om børn i homoseksuelle parforhold/ægteskaber er højaktuelt, og det er et meget omdiskuteret emne. 

Konklusionen i samfundskomedien ”Fire får et barn” er, at et godt forældreskab ikke er et spørgsmål, om forældrene er homo- eller heteroseksuelle, men om der er hjerterum. Filmen behandler temaet med humor, af den dybsindige salgs, hvor alvoren også spiller en stor rolle.

Drejebogsforfatter Volker Krappen og instruktør Matthias Steurer fremstiller de fire hovedpersoner, med en fin karaktertegning, hvor deres særheder får lov at udfolde sig.

Vi sluttede aftenen af med cappuccino, tiramesú og kager, mens vi fik snakket om regnbuefamilier.

Emnet homoseksuelle og børn er jo højaktuelt hos os i Danmark, nu hvor Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, bruger sin taletid op til folketingsvalget til at afvise homoseksuelle ret til at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning, fordi han angiveligt ønsker at beskytte børnene. Han har bl.a. sagt:

- Jeg mener ikke, at vi skal spille hasard med børnene.

Det synspunkt frembruser han med, på trods af, at adskillige undersøgelser viser, at børn af homoseksuelle par klarer sig lige så godt som børn, der har heteroseksuelle forældre. Regnbuebørnene er oven i købet stærkere og mere selvstændige på nogle områder.

I samme interview, i DR1 den 28. maj, om homoseksuelles rettigheder, sagde den kristendemokratiske formand lige ud, at homoseksualitet er unaturligt.

Vi er enige om, at vi kun kan ryste på hovedet af sådanne middelalderlige synspunkter, men det er alligevel uhyggeligt, at der i år 2015 stadigvæk findes mennesker, der er så fanatiske, at de bruger så mange kræfter på at bekæmpe vores ret til et værdigt liv. For det kan jo ikke undgås, at det går ud over vores livskvalitet, når der igen og igen bliver sat spørgsmålstegn ved vores eksistensberettigelse.

Vi talte også om, at vi danskere godt nok er foran tyskerne, når det gælder rettigheder for homo- og biseksuelle og transpersoner, men de tyske filmmagere er en del hestehoveder foran de danske filminstruktører, når det gælder om at lave vedkommende film om levevilkårene for os lgbt’ere.

Som ved alle andre Profilaftener, fik vi også snakket om andre sider af tilværelsen. Det nært forestående folketingsvalg fik selvfølgelig en del ord med på vejen. Vi håber i hvert fald, at de gunstige vinde der har blæst for os bøsser og lesbiske, under den nuværende regering, må fortsætte. Vi mener også, at tiden er inde til at give vore transkønnede medborgeres rettigheder et gevaldigt løft. De skal som minimum fjernes fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske afvigere.

 Vi takker Kaj Erik for den gode mad og det spændende tema, han havde valgt at præsentere os for. Det var i sandhed en vedkommende aften, i Profil i juni 2015. 

Lørdag d. 28. marts afholdt vi den årlige generalforsamling hos Walter.

Inden vi gik over til selve generalforsamlingen, serverede Walter en middag. Til forret fik vi indbagte rejser med asparges og dildsauce. Hovedretten var en gryderet med svinekød, bacon, champignon og tranebær, dertil blev der serveret blomkål, gulerødder, bønner og kartoffelmos. Tørsten blev slukket med øl fra vores lokale bryggeri - Fuglsang. Der var flere varianter at vælge imellem.

Efter det pragtfulde måltid afholdt vi generalforsamlingen.

Troels tiltrådte som konstitueret kontaktperson i november sidste år, så han aflagde beretning fra det tidsrum han havde fungeret på posten. Kasserer Walters regnskab blev godkendt uden bemærkninger.

Troels blev valgt til kontaktperson. Walter fortsætter som kasserer og med at sender ud til medlemmerne. Kaj Erik beholder posten som revisor. Han fortsætter ligeledes som webredaktør på Profils hjemmeside.

Kaj Erik fortalte om arbejdet som webredaktør. Det er blevet sværere at få fat i historierne og debatindlæggene, om udviklingen på bøsse, lesbisk, biseksuel og transperson området, da Out & Abouts webside og månedsmagasin, er de eneste stabile LGBT-medier der kontinuerligt bringer nyheder og debatindlæg. Før i tiden var der mange om buddet, men de øvrige er blevet mere sporadiske i deres dækning.

På trods af det, er vores hjemmeside stadigvæk velbesøgt. Tælleren på selve hjemmesiden stod den 25. marts på 175.006 besøgende, siden starten i 2006. I det seneste år er det en tilvækst på 28.373 personer. Vores webhostlers opgørelse viser, at der på en gennemsnitsdag i januar 2015 var 212 besøgende, det er det bedste resultat nogensinde.

Hidtil har medlemmerne skiftedes til at holde og betale Profils arrangementer, men fordelingen har været skæv, så nogle medlemmer har haft større udgifter end andre, derfor deles deltagerne fremover om udgifterne til maden og drikkevarerne, ved de enkelte Profilaftener.

Efter generalforsamlingen så vi DR’s Sommer Horisont-udsendelse ”Den store russiske homo-jagt” fra

august 2014, der handler om, at det er farligt at være homoseksuel i Rusland.

Selvbestaltede tæskehold jager bøsser og lesbiske hele året - uden at myndighederne skrider ind. Volden er stigende og en ny lov gør det umuligt for de homoseksuelle at protestere.

Både befolkningsflertallet og den politiske elite, med præsident Vladimir Putin i spidsen, synes, at det er helt i orden, at homoseksuelle jagtes på gader og stræder, at bøsser lokkes i fælder med falske datingprofiler, hvor der aftales træf.

Når den intetanende bøsse møder op, tæskes og ydmyges han, volden filmes og det hele sættes efterfølgende på internettet.

Politiet gør intet, men når aktivister deler løbesedler ud for at protestere, er politiet på pletten, hvis to af dem står tættere en 50 meter fra hinanden ved uddelingen, det er nemlig forbudt.

Selv om ordet homoseksuel ikke nævnes i løbesedlerne, det er jo forbudt at omtale homoseksualitet positivt eller neutralt, skal ordensmagten nok sørge for at forhindre uddelingen.

Når politiet så samtidig vender det døve øre og det blinde øje til tæskeholdenes organiserede overfald på homoseksuelle, og deres systematiske overfald på og sabotage af de homoseksuelles arrangementer, er det næsten blevet umuligt at være homoseksuel i Rusland, selv om loven tillader homoseksualitet.

Bagefter var der kaffebord, hvor Walter serverede cappuccino og sin berømte tærte med kirsebær og creme fraiche.

Vi fik snakket om homoseksuelles forfærdelige forhold i Rusland. Det er rystende, at volden mod homoseksuelle er så åbenlys og systematisk. Ønsket om deres død og udslettelse udtales som det naturligste i verden, uden at nogen griber ind. Disse uhyrligheder bliver tværtimod støttet af politiet og den politiske elite, det er ganske enkelt ufatteligt.

Vi kan desværre også opleve overfald på homoseksuelle i Danmark. Det er ikke helt ualmindelig i København, men at fænomenet skulle dukke op i Rødding, som ligger i det nordlige Sønderjylland, havde vi nok ikke regnet med. Der overfaldt to 23-årige voldsmænd en bøsse i november 2014.

Ligesom i Rusland og i København, kom gerningsmændene i kontakt med deres offer på en datingside for bøsser. De lokkede ham til at møde dem ved en skole i Rødding. Der gennembankede de deres offer, overhældte ham med brandbart væske og truede med at sætte ild til ham. Derefter tvang de ham til at udlevere bilnøgler, pung, mobiltelefon og betalingskort samt pinkode.

I modsætning til i Rusland, bliver sådanne overfald taget meget alvorligt i Danmark.

Overfaldet i Rødding blev af politiet og anklagemyndigheden karakteriseret som en hadforbrydelse. Det var Retten i Esbjerg enig i. I tirsdags fald dommen, og hadforbrydelsen kostede de to overfaldsmænd henholdsvis et år og seks måneders og et år og otte måneders fængsel.

Der blev også tid til at snakke om andre ting, der sker i Danmark, ude i den store verden og i vores egen hverdag.

Vi havde en rigtig dejlig Profilaften, trods det alvorlige emne. Vi vil gerne takke Walter for gæstfriheden og den dejlige mad.

Webredaktøren vil også gerne takke vores tidligere kontaktperson, Herbert, for det mangeårige samarbejde. 

Årets første filmaften i Profil blev afholdt lørdag den 7. februar hos Troels i Fredericia. Hvor vi så filmen "Going Down in La-La Land".

Inden vi startede på aftenens film bød Troels på en middag, hvor han servere en forret bestående af kartoffelsuppe med blandt andet var oliven, majs, løg, kartofler, feta og bambusskud med flutes til.

 Hovedretten var lasagne med de samme ingredienser, samt kød og flåede tomater. Vi fik rødvin til maden.

Det var et meget velsmagende måltid, Troels havde kreeret til os.

Bagefter så vi filmen "Going Down in La-La Land" fra 2011, som er skrevet og instrueret af den svenske filmskaber Casper Andreas. Filmen er baseret på en roman af Andy Zeffer.

"Going Down i LA-LA Land" giver et medrivende og ucensureret indblik i livet i Hollywood og et afslørende kig på menneskers ønske om at blive elsket, forgudet, og anerkendt for enhver pris. 

Adam (Matt Ludwinski) er ikke i stand til at finde betalt arbejde som skuespiller i New York, derfor beslutter ham sig for at prøve lykken i Los Angeles, hvor han flytter ind hos sin excentriske, men elskelige ven Candy (Allison Lane). 

Har møder han Nick (Casper Andreas), der arbejder som instruktør og fotograf.  Nick hjælper Adam til et job i Jet Set Productions, som er et filmselskab der producerer homoporno.

Adam bliver tilbudt ekstra penge for at spille med i pornofilm, men han insisterer på, at han kun ønsker at arbejde bag kameraet.  Han har desværre økonomiske problemer, så Nick overtaler ham til at medvirke i solo-onani scener under navnet "Andrew".

Efter flere videoer overtaler hans chef, Ron, ham til at blive escotboy, og han får højt profilerede kunder.

Gennem sit arbejde bliver Adam introduceret for John, som er en succesfuld skuespiller fra den populære tv-serie "Life Lessons ".  De to begynder at se hinanden regelmæssigt, og John tilbyder Adam et job som hans assistent.

Nogen tid senere kommer Adam i offentlighedens søgelys, da hans pornostjernekarriere omtales i flere formiddagsblade. 

Sagen får den udgang, at Adam mister sit job.  John forklarer ham senere, at han godt vidste, at Adam ikke ville fortælle nogen om deres forhold, men at han ikke ville risikere at miste sin karriere ved at få sit navn knyttet til Adam. 

Situationen bliver så uudholdelig for Adam, at han begynder at misbruge alkohol og piller. Han kommer så langt ud, at han bliver afhængig og er døden nær.

Efter en vellykket alkohol- og medicinafvænning beslutter Adam at flytte til Miami for at finde ud af, hvad han vil med sig selv.  Imens han pakker dukker John op i hans lejlighed. John fortæller, at han vil have Adam tilbage i sit liv. 

De går udenfor, hvor en gruppe paparazzi står på spring, og i slutscenen ser vi, at de kysser hinanden foran de rullende kameraer.

Efter filmen var der kaffebord, hvor vi fik lejlighed til at snakke om filmen. Livets store og små begivenheder blev også blev taget under kærlig behandling, sådan som vi plejer når vi holder Profilaften.

Vi takker Troels for dejlig aften, med lækker mad og stof til eftertanke.