På denne side omtales de arrangementer vi har afholdt.

 

Lørdag den 26. november holdt Profil sin julefrokost. Som det er ved at blive tradition, havde Kaj Erik inviteret Profils medlemmer med til sin julefrokost, som blev holdt i ”Parkcafeén” i Haderslev, aftenen var samtidig festligholdelsen af hans 60-års fødselsdag.

Vi var en skøn blanding af Kaj Eriks familiemedlemmer og gamle venner samt Profil medlemmer. Karen og Marie fra ”Parkcafeén” serverede god hjemmelavet traditionel sønderjysk julemad.

Festen startede med, at værten bød velkommen på sønderjysk i verseform, hvorefter gæsterne kunne lægge bunden med diverse sild, lækre varme rødspættefileter og æg med rejer, hvortil man kunne nyde julebryg, Rekorderlig eller sodavand.

Ribbenstegen og leverpostejen samt grønlangkålen med hamborgryg og kålpølser smagte fortrinlig. Også det typisk sønderjyske velsmagende sylte og surrib fandt rivende afsætning.

Menuen sluttede med en lækker frugtsalat, brieost og kaffe med en lille en til halsen.

Kaj Erik har for vane, at give os en smagsprøve på sit sangtalent. Selv om han ikke har nogen stor sangstemme, satte hans sang ”Puritanismen” humøret yderligere i vejret. Han har skrevet en ny tekst til ”Kapitalismen” i protest mod nypuritanismen der også har bredt sig på venstrefløjen, bl.a. i form af forbud mod købesex.

Vi startede sangtraditionen lige på og hårdt, med et potpourri af bundsjofle og hylemorsomme julesange, som en af hans gæster havde medbragt.  Derefter gik vi over til de muntre og ligeledes til tider småsjofle sange fra Haderslevs kulturarv, sanghæfterne fra det for længst nedlagte ”Det Gyldne Anker”, som Herbert altid medbringer.

Sådan en gang fællessang satte endnu mere kolorit på festen, og vi er faktisk blevet helt gode til at finde melodien.

En stor tak til Kaj Erik fordi han inviterede os med til sin julefrokost. Karen og Marie skal have en hyldest for den vidunderlige mad.

Lørdag den 1. oktober var der igen temaaften på programmet i Profil. Vi mødtes hos Walter, hvor vi startede med en middag, der bestod af kylling i champignonsauce med ris og salat samt is til dessert. Det er altid en fornøjelse, at lægge smagsløg til hans kulinariske frembringelser.

Bagefter så vi dokumentarudsendelsen Afghanistans dansende drenge, med originaltitlen The Dancing Boys of Afghanistan.  Det er en amerikansk dokumentarfilm fra 2010, som DR havde på programmet for et års tid siden.

Det har meget lidt med ungdommelig livsglæde at gøre, når fattige, afghanske drenge danser. Drengene danser nemlig for penge - pyntet som kvinder med smykker og farverige stoffer - til glæde for mænd.

De helt unge afghanske drenge sælges til krigsherrer og magtfulde forretningsfolk og holdes som private dansere i det nordlige Afghanistan, hvor de bliver ofre for misbrug, hvorefter de handles og bruges som sexslaver.

Vi fik et indblik i, hvordan drenge helt ned til 11 år udsættes for den forfærdelige praksis, der kaldes Bacha Bazi. De unge afghanske drenge bliver uddannet som dansere, der optræder for et mandligt publikum i kvindeklæder. Efter forestillingen sexmisbruges drengene af mændene.  Denne praksis er desværre ved at gøre et comeback i Afghanistan.

Under dække af, at ville lave en dokumentarfilm om en lignende praksis i Europa, får reporteren Quraishi skabt tillid hos Dastager, en tidligere Mujahideen kommandør og velhavende forretningsmand, hvis officielle forretningsområde er at sælge dyre biler.  Med Dastager som hans guide tager Quraishi seere ind i en verden af Bacha Bazi, hvor fremtrædende mænd konkurrerer om at eje og misbruge drengene.

 "Jeg tager til hver provins for at have glæde og fornøjelse af drenge," siger en afghansk mand, der er kendt som "Den tyske". Han fungerer som Bacha Bazi alfons, der leverer drenge til mænd. 

"Nogle drenge er ikke gode til at danse, og de vil blive brugt til andre formål. ... Jeg mener til sodomi og andre seksuelle aktiviteter," uddyber han.

Filmen er en barsk omgang, hvor vi ikke kun oplever et omfattende misbrug af helt unge drenge, der ikke længere er interessante på dette marked når de fylder 18 år, som er den officielle seksuelle lavalder for mænd i Afghanistan, vi får også at vide, at nogle af drengene forsvinder sporløst, de bliver slået ihjel.

Vi snakkede bagefter om denne barske virkelighed, vi lige havde været vidner til, hvor der, trods en streng religiøs opfattelse, sker dette seksuelle misbrug af drengene. Og vi kunne ikke lade være med, at trække paralleller til det misbrug som praktiseres af nogle af de cølibat-underlagte gejstlige i Den Katolske Kirke. Selvom det i den afghanske virkelighed også er en forretning, der foregår mere åbenlys, på trods af at det er forbudt, men her er det ikke kirken, men højtstående politifolk der holder hånden over misbrugerne. Det er i begge tilfælde helt og aldeles afskyvækkende.

Vi sluttede af med kaffebord, hvor Walter serverede en hjemmebagt kage med hjemmeavlede æbler samt hjemmebragte småkager. Samtalen kom ind på de lysere sider af tilværelsen, som den altid gør til en Profilaften. Tak til Walter for den gode mad og gæstfriheden.

Lørdag den 9. juli holdt vi grillaften i Profil, traditionen tro stod Herbert for arrangementet. Det var en typisk dansk sommeraften, hvor dagen havde været præget af regnbyger.

Selv om hans terrasse var overdækket af en presenning var regnbueflag på plads, som et tydeligt bevis på, at der var lagt op til en aften i mangfoldighedens tegn.

Vi startede med en kold øl, derefter blev der lagt på grillen. Menuen bestod af Türringer og Hildesheimer pølse, grillespyd med marineret kylling og ananas og entrecote. Der var flere forskellige slags pølser, men på det tidspunkt var vi godt mætte. Som tilbehør var der salat, to slags kartoffelsalat og flutes. Der var flere kolde øller, så vi kunne få slukket tørsten efter lyst og behov.

Vi sad udenfor til klokken halv elleve, for selv om regnen forsvandt da grillen blev tændt, var det blevet køligt, fordi vi havde pillet presenningen ned, der var nemlig en stærerede med fire unger på hans terrasse og de var blevet godt sultne, fordi deres forældre havde hold sig væk, mens vi mæskede os i Herbert kulinariske frembringelser.

Så vi fortsatte indenfor hvor snakken gik lystig, mens vi hørte Bent Jacobsens plade Bøsse fra 1975, den er lige er udkommet på CD i anledning af Bøssernes Befrielsesfronts 40 års jubilæum, bagefter sang Schwansen Sänger Knaben for os, hvor den noget ældre udgave af Bent Jacobsen også medvirker, men hans og de andres sangstemmer er stadig utrolig klangfulde. Det var alt sammen i den rette Profilånd, hvor vi hyggede os gevaldigt.

Herbert havde igen formået at lave en pragtfuld aften for os, han forstår virkelig at hygge om sine gæster, det vil vi gerne sige ham mange tak for.

Lørdag den 14. maj afholdt Profil årets anden filmaften. Vi mødtes hos Kaj Erik og startede som sædvanligt med en middag.

På menuen var der en flødegratineret pastaret med kebab samt salat, græskar og brød, hvortil nogle foretrak sydafrikansk rødvin og andre en øl. Til dessert fik vi Tiramisu og en Dooley’s. 

Derefter så vi den aktuelle danske film ”Broderskab”, der er Nicolo Donatos debut som spillefilmsinstruktør. Den er blevet hædret med flere internationale filmpriser. Både ved Roms Internationale Filmfestival, den Molodist International Film Festival i Kiev i Ukraine og på Tallinn Black Night Festival i Estland. I april i år hentede den endnu en international pris, på den indiske Bangalore Queer Film Festival.

”Broderskab” er en historie om farlig kærlighed og søgen efter identitet. Thure Lindhardt og David Dencik har hovedrollerne som henholdsvis skinheaden Lars og den unge nynazist Jimmy.

Lars må forlade sin sikre fremtid som sergent, fordi han ikke kan få sin videreuddannelse pga. rygter om, at han har været nærgående overfor nogle af sine underordnede. Hans mor, der er byrådspolitiker, får efterfølgende langt et godt ord ind for ham. Men på de betingelser har han ikke lyst til, at fortsætte ad denne vej. I trods fortæller han sine forældre, at han har været med til et overfald ved et asylcenter.

Derefter opsøger han den nynazistiske broderskabsgruppes leder, den begavede Tykke, som spilles af Nicolas Bro. Han får ham indkvarteret hos Jimmy, meget mod dennes vilje. Trods modviljen udvikler der sig et skjult kærlighedsforhold imellem de to, på trods af alle nynazistiske regler.

Kærligheden og den erotiske tiltrækning er dog så stærk, at Lars og Jimmy fortsætter deres eventyr. Jimmys bror, Patrick, overværer deres hede omfavnelser. Han har i forvejen et horn i siden på Lars, fordi nazipartiets ledelse vil optage ham som A-medlem, selv om det var Patricks tur, så han fortæller Tykke hvad han har set.

Den slags bliver selvfølgelig straffet i en nynazistisk gruppe, så Lars og Jimmy bliver ført til et øde sted, hvor Jimmy bliver beordret til at gennembanke Lars, ellers bliver de begge slået ihjel.

Derefter beslutter de sig til at flygte og starte et helt nyt liv, hvor de ikke behøver, at skjule deres kærlighed. Men i samme øjeblik dukker den bøsse op, som broderskabet overfaldt i filmens første scene, han har nemlig genkendt Jimmy, som den der lokkede ham i baghold. Han dolker resolut Jimmy. Så i stedet for, at en voldsom historie ender i fryd og gammen, ved vi ikke om Jimmy overlever.

Efter filmen var der kaffebord, som nogle nød på irsk facon, hvor vi fik lejlighed til at diskutere filmen og dens modsætningsfyldte temaer, nynazisme og homoseksualitet, alt imens de sidste point i det Eurovisionens Melodi Grand Prix rullede hen over tv-skærmen. Selv om den stereotype fremstilling af bøsser, siger, at vi ikke kan undvære denne begivenhed, havde vi ingen problemer med, at se en indholdsrig film, i stedet for dette vitaminfattige medieshow.

Vi fik også planlagt vores grillaften til den 9. juli og aftenen sluttede med, at vi tog livets store og små begivenheder under kærlig behandling, for ellers havde det jo ikke været en rigtig Profilaften og det var det, med god mad, hygge samt stof til eftertanke.

Lørdag den 26. marts 2011 afholdt vi den årlige generalforsamling hos Walter.

Da vi ankom, var der tryk på i Walters køkken. Det kom der en herlig middag ud af, nemlig benløse fugle. Det danske køkken har stjernekokkene jo igen sat på menuen og de kunne ikke have lavet ”fuglene” bedre end Walter. Til maden nød nogle en ungdommelig Spätbúrgunder Domfelder, mens dem der skulle køre hjem, læskede ganen med en lokal Fuglsang øl. Til dessert fik vi pærer med is.

Derefter bød Walter velkommen til generalforsamlingen.

Kaj Erik blev valgt til ordstyrer, Walter til referent og Herbert og Troels til stemmetællere.

Kontaktperson Herbert berettede om aktiviteterne det sidste års tid, hvor der har været afholdt arrangementer i Profil hver anden måned.

Den 8. januar indledte vi året hos Herbert, hvor det i stedet for en filmaften blev en hygge- og planlægningsaften.

Generalforsamlingen blev holdt den 13. marts hos Walter.

Efter generalforsamlingen så vi temaudsendelsen: ”Im Schatten der Großstadt – Jungs auf dem Berliner Strich“.

Den næste filmaften blev holdt hos Kaj Erik den 8. maj, hvor vi så filmen ”Brüno”.

Der blev holdt grillaften den 10. juli hos Herbert, hvor han overraskede os med filmen "Milk".

Den 18. september holdt vi en temaaften hos Walter, hvor vi så og diskuterede: ”Lad de små børn komme til mig”, som omhandler pædofili i den katolske kirke.

Den 20. november havde Kaj Erik igen inviteret Profils medlemmer med til sin private julefrokost, sammen med hans familie og venner, i Parkcafeen i Haderslev.

Som årets afslutning besøgte nogle medlemmer "Schwanzen Sänger Knabens" nytårskoncert i teatret Møllen.

I det nye år, den 15. januar, så vi filmen "I Love You Phillip Morris" hos Herbert.

Herbert takkede vores medieansvarlig og webredaktør Kaj Erik, for sin store indsats i forbindelser med vores hjemmeside. Han takkede også Kaj Erik, fordi han er villig til at være Profils ansigt udadtil, idet han to gange har givet videointerviews til nogle piger fra hhv. 8. og 9. klasse.

 

Kaj Erik fortalte om udviklingen på hjemmesiden. Den bliver flittig besøgt, det viser den statistik, han fremlagde, over besøgene på hjemmesiden.

Også antal artikler er steget enormt, fra et encifret antal i de første år, til 488 i 2009 til 719 i 2010.

Kasserer Walter gennemgik regnskabet, det var revideret og fundet i orden. Det blev godkendt.

Der var kommet to forslag til behandling på generalforsamlingen.

Webmaster Kaj Erik har lavet et stort arbejde med at opspore LGBT-politiske nyheder, og dette arbejde var blevet for omfattende. Ligeledes vokser prisen på webhosting med det stigende indhold.

Derfor havde han udarbejdet et papir med flere scenarioer for fremtidens hjemmeside, efter nogen diskussion enedes vi om, at fortsætte med hjemmesiden med debatindlæg, men uden

LGBT-politiske nyheder, vi beholder dog de 1901 artikler i et arkiv, da de indeholder mange værdifyldt facts.

Det blev enstemmig vedtaget at ændre § 6, så den skriftlig indkaldes til generalforsamling kan udsendes pr. e-mail.

Herbert blev genvalgt til kontaktperson, Walter til kasserer og Kaj Erik til revisor.

Kaj Erik blev valgt til at fortsætte som webredaktør og til at udsende pressemeddelelser.

Walter blev valgt til at fortsætte samarbejdet med Stop Aids og fortsætter med at sende meddelelser til vores medlemmer.

Der blev foreslået uændret kontingent på 50 kr., og dette blev vedtaget.

Efter generalforsamlingen gentog vi succesen fra sidste år, idet vi så to temaudsendelser fra TV2, nemlig ”Min næsten normale familie” og ”Station 2”, om organiserede voldelige overfald på bøsser.

Udsendelsen ”Min næsten normale familie” blev sendt på TV2 den 15. juni 2010 og den er et portræt af Nanna og Karen, der bor på en gård med deres fire sønner.

Men hvordan er det at være barn i en regnbuefamilie?

Med en god portion humor fortæller familiens ældste søn, Valdemar på 11 år, om hvordan hverdagen er, når man har to mødre. Han skildrer en familie, der tør stikke ud fra mængden, og som tør gå efter det liv, den drømmer om - også selvom omgivelserne synes, de er mærkelige.

Igennem udsendelsen sætter han fokus på alt det der er anderledes og giver problemer. Men han konkluderer til sidst, at de har det dejligt og er en næsten normal familie, som omgivelserne nok alligevel ikke ser så skævt til. 

TV2 programmet ”Station 2” fra den 22. november 2010, har fokus på hadforbrydelser, det handler om bander, der hader homoseksuelle mænd, de lægger mere og mere udspekulerede fælder i jagten på deres ofre. Her bruger de for eksempel netdating.

Glenn har prøvet det på egen krop. Han blev overfaldet i Ørstedsparken. René har også fået tæsk. Han mødte op på Ishøj Station til det, han troede, var en date.

"Station 2" talte også med en voldsmand, der som en del af en bande, har været med til at overfalde bøsser 10 til 15 gange. Sådanne overfald finder ofte sted.

Voldsmanden har fortrudt sine handlinger, men han har ikke mod nok til at vise sit ansigt, fordi han skal videre med sit liv. Mens de to overfaldne stod frem og fortalte, om de store konsekvenser overfaldene har haft på deres liv og hvor svært de har ved, at komme videre med livet.

Vi slutter af med kaffebord, hvor Walter serverede sin berømte tærte med kirsebær, mens vi fik en snak om regnbuefamilier og hadforbrydelser. Vi hæftede os ved, at den første udsendelse var opløftende, mens den om overfaldene på bøsser, fik os ned på jorden igen, til livets barske realiteter.

Derefter kom vi langt omkrig andre emner, lige fra vores egen hverdag til det der sker ude i den store verden, som vi har for vane, når vi samles.

Vi takker Walter for den pragtfulde middag og tærte og for en herlig Profilaften.

Lørdag den 15. januar tog vi hul på det nye år i Profil med en filmaften, vi mødtes hos Herbert og startede i vanlig stil med en middag, denne gang var der mexicansk pizza på menuen, suppleret af en anden latinamerikaner, en chilensk rødvin.

Bagefter så vi den brandaktuelle film ”I Love You Phillip Morris”, den handler om Steve Russell (Jim Carrey), der flytter til Miami for at starte et nyt liv som bøsse, det koster et gigantisk overtræk på kassekreditten og en tur i spjældet. Her møder han den følsomme Phillip Morris (Ewan McGregor) og forelsker sig til op over begge ører.

Jim Carrey springer ud i sin karrieres mest overraskende rolle som den forelskede storsvindler Steve Russell, som kun ønsker at vinde én eneste ting - sit livs kærlighed.

Men han er konstant på kant med loven og udtænker de mest utrolige fupnumre, for at leve et luksusliv, som han slet ikke har råd til, idet han tror, at det er den eneste måde han kan vidne Phillips hjerte på.

Da han ender i spjældet nok engang, trækker han Phillip med i faldet, fordi han også har svindlet i hans navn. Det bliver for meget for Philip, så han slår hånden af Steve, i skuffelse og fordi han elsker ham, men samtidig ved han ikke, hvem Steve i virkeligheden er.

Lige som vi troede, at filmen blev alvorlig, fordi Steve bliver dødssyg af AIDS og genforenes med Philip lige inden han udånder, vågnede vi brat op, fordi det viste sig, at det også var et af hans mange fupnumre.  

Steve bliver dog genkendt og afsløret, da han prøver at få Philip ud af fængslet, ved at udgive sig som hans advokat og filmen slutter med, at han får livsvarigt fængsel, mens Philip kommer ud i friheden, efter at have udstået sin straf.

Efter filmen serverede Herbert fastelavnsboller, kransekage og Irish Coffee, hvor filmen blev debatteret. Vi var enige om at den var uhyre morsom, men ikke kun det, den havde også stof til eftertanke, men det hele kammede over, da Jim Carrey overbevisende spillede døende AIDS-patient, emnet er bare for alvorligt, til at man gør grin med det.

Derefter kom livets store og små begivenheder under kærlig behandling, som de plejer at gøre, for ellers er det ikke en rigtig Profilaften.

Vi takker Herbert for en pragtfuld aften, hvor han oven i købet betalte hele traktementet af egen lomme.

Denne nytårsaften blev noget ud over det sædvanlige, idet vi var et par stykker af Profils medlemmer der startede med et brag af en koncert med Schwanzen Sänger Knaben kl. 16 på Teatret Møllen her i Haderslev, det var ikke et Profil arrangement, men er en omtale værd.

Den begyndte med et glas champagne sammen med det fire vidunderlige sangere, for, som de sagde, at have noget at stå imod med, til den næste times strabadserende oplevelser.

Det er tredje år i træk Schwanzen er i Haderslev for at give koncerter, to-tre koncerter hvert år, og vi har haft fornøjelsen at opleve dem hvert år.

Denne gang blev vi ført igennem deres specielle jule univers, set fra et bøsse synspunkt, hvor de, som altid, bevægede sig på grænsen mellem det pornografiske og blasfemiske.

De billeder vi fik ind på nethinden kom, ifølge dem selv, fra højre side, hvorved vi fik tanker og associationer som vi aldrig havde drømt om, men de lovede at de ville fortage sig igen, langt farligere var de påvirkninger der kom fra venstre, de kunne godt blive hængende i ens indre univers, og ville kunne være behandlingskrævende, derfor tilbyder de også, at man kan få hjælp i deres basisgruppe, via deres hjemmeside.

Det vi oplevede var fire veloplagte og julepyntede schwanze, der gav et brag af en koncert, hvor deres a cappella skønsang som altid var smuk, deres tekster, til de kendte julesange, går lige til grænsen af det anstændige og gerne et stykke over, men det var så opløftende, at man er parat til at tage fat på et nyt år, som en del af en minoritetsgruppe, der stadig må døje med at blive betragtet som ikke ligeværdige mennesker, også i vores oplyste Danmark.

Resten af nytårsaften hold vi hos Herbert, hvor vi selvfølgelig startede med det traditionelle sønderjyske nytårsmåltid, grønlangkål med hamborgryg og kålpølser.

Derefter lod vi os underholde af Linje 3 koncerter på dvd’en, skålede i champagne da 2010 blev til 2011, gik ombord i et ostebord, og fortsatte med Linje 3 til ud på de små timer.

Jeg takker Schwanzen Sänger Knaben og Herbert for denne vidunderlige nytårsaften.