På denne side omtales de arrangementer vi har afholdt.

 

Lørdag den 20. november holdt Profil sin julefrokost. Ligesom sidste år havde vores Webredaktør, Kaj Erik, inviteret Profilmedlemmer med til hans private julefrokost, som blev holdt i ”Parkcafeén” i Haderslev.

Vi var en skøn blanding af Kaj Eriks familiemedlemmer og gamle venner samt Profil medlemmer. Karen fra ”Parkcafeén” serverede god hjemmelavet traditionel sønderjysk julemad.

Festen startede med, at værten bød velkommen på sønderjysk i verseform, hvorefter gæsterne kunne lægge bunden med diverse sild, lækre varme rødspættefileter og æg med rejer, hvortil man kunne nyde julebryg.

Ribbensstegen og leverpostejen samt grønlangkålen med hamborgryg og kålpølser smagte fortrinlig. Også det typisk sønderjyske velsmagende sylte og surrib fandt rivende afsætning.

Menuen sluttede med ost og en lækker frugtsalat.

Kaj Erik har for vane, at give os en smagsprøve på sit sangtalent, selv om han, ifølge ham selv, ikke kan synge, så satte hans fortolkning af ”Kapitalismen” humøret yderligere i vejret.

Derefter startede vi på sangtraditionen i den blide ende, med et potpourri af julesange, inden vi gik over til de mere muntre og til tider småsjofle sange fra de gamle sangbøger, fra Haderslevs hedengangne kulturtempel ”Det Gyldne Anker”, som Herbert havde medbragt.

Sådan en gang fællessang satte endnu mere kolorit på festen, og vi er faktisk blevet helt gode til at finde melodien. Mellem sangene kunne vi nyde en kop kaffe med en lille en til halsen.

En stor tak til Kaj Erik fordi han inviterede os med til hans julefrokost.

Lørdag den 18. september tog vi i Profil hul på et emne, der i alt for mange år har været skjult for offentlighedens søgelys og som har ødelagt livet for mange børn og unge drenge, nemlig seksuelt misbrug i Den Katolske Kirke.

Vi mødtes hos Walter og han serverede en tre retters menu. Til forret fik vi toastbrød med æg, rejer, kaviar og dild, til hovedret hjemmekokkereret lasagne med salat, choko/nougatis var kronen på værket og det var i sandhed et lækkert måltid.

Derefter så vi det autentiske drama ”Lad de små børn komme til mig”. Filmen der er fra 2005, er skrevet af Thomas Michael Donnelly, efter en bog af David France og er instrueret af Dan Curtis.

Den handler om advokaten Mitchell Garabedian (Ted Danson), der i 2002 var med til at oprulle en skandale, om tusindvis af pædofile præster, der i årtier har forgrebet sig på unge drenge, sikre på, at ingen ville tro på drengenes beretninger, hvis de skulle finde på at sladre.

Garabedian vender ikke mindst søgelyset mod kardinal Bernard Law (Christopher Plummer) og stiller sig selv spørgsmålet om Law vidste, hvad der foregik?

Vi møder en del af de misbrugte, der nu er voksne mænd, men de er mærket for livet, af de overgreb og det tillidsbrud de var udsat for som børn.

I handlingsforløbet bliver det mere og mere klart, at Law i årtier har vidst hvad der foregik, men for at beskytte Den Katolske Kirkes anseelse, fejer han problemerne ind under gulvtæppet og gør kun ond værre ved at flytte de pædofile præster til en ny menighed, hver gang nye misbrug kom for dagen, så de samme præster kan fortsætte deres beskidte gerninger i årtier.

Fader Dominic Spagnolia (Brian Dennehy) er den præst der mest højlydt angriber kirken og kardinal Law fra sin prædikestol, hvor han taler de misbrugtes sag, det elsker hans menighed ham for.

Men han er en torn i øjet på den kirkelige ledelse, derfor forsøger de at hænge ham op på en falsk anklage, om at han selv skulle have misbrugt en dreng, hvorefter de straks fratager ham retten til at virke som præst, en praksis de i årevis har undladt at bruge, overfor de virkelige børnesexmisbrugere.

Da det kommer frem, at Spagnolia har haft et homoseksuelt forhold, i en periode hvor han ikke var præst, må han forlade kirken, men han får dog sagt, til de ventende journalister, at det at man er bøsse - ikke er lig med at man er pædofil.

Den Katolske Kirke har den besynderlige logik, at en ærlig homoseksuel præst, der aldrig har brudt sit cølibatløfte, bliver sat på porten, men de pædofile præster i årevis har fået ”nye jagtmarker”.

Advokat Garabedian og de misbrugte vinder over Den Katolske Kirke, der hele vejen igennem har forsøgt at købe sig til tavshed. En præst dømmes til 10 års fængsel og kirken må betale 10 millioner dollars i erstatning til de misbrugte, uden tavshed og i fuld offentlighed. Det var starten på en lavine, der rustede Den Katolske Kirke i USA i sin grundvold.

Nu skulle man tro, at kardinal Law måtte betale en pris for, at han ikke greb ind og fik stoppet sexmisbrugssagerne inden den helt store katastrofe indtraf, men sådan tænker man ikke i Vatikanet, han blev tværtimod belønnet med en forfremmelse og fik sit fremtidige virke i Vatikanstaten i Rom.

Vi sluttede af med Walters berømte tærte, denne gang med kirsebær, og cappuccino, hvor vi fik diskutere dette mørke emne.

Desværre har den allernyeste historie vist, at det der startede som en skaldale i enkelte lande, siden har bred sig til store dele af kontinentet, også i Europa og i Danmark er ”ligene væltet ud ad skabet”.

Vi er nok mange, der i årevis har gået med en mistanke om, at der var noget ravruskende galt i Den Katolske Kirke og alle steder blev der spurgt, om de vidste hvad der foregik?

Det spørgsmål kan kun besvares med, at det gjorde de, de kendte måske ikke til omfanget af skandalerne, men det er sikkert og vist, at Den Katolske Kirkes håndtering af sagerne, hvor de tænker mere på at holde offentligheden udenfor, for at beskytte kirkens anseelse, har betydet at sexmisbruget har fået lov til at udvikle sig, med unødvendigt mange pædofilisager til følge, hvilket ganske givet har rystet os alle.

Vi kom også komme ind på de lysere sider af tilværelsen, desuden fik vi planlagt, at vi skal mødes hos Herbert den 15. januar 2011, hvor vi har den brandaktuelle film ”I Love You Phillip Morris” på programmet.

Vi fik også sat dato på generalforsamlingen, den afholder vi den 26. marts 2011, ligesom sidste år, har vi en temaudsendelse på programmet efter generalforsamlingen, idet vi skal se et portræt af en regnbuefamilie: ”Min næsten normale familie”.

Vi takker Walter for det storslåede traktement, der var medvirkende til, at vi fik en rigtig hyggelig Profilaften.  

Lørdag den 10. juli holdt vi grillaften i Profil, traditionen tro stod Herbert for arrangementet, i år på en herlig varm sommeraften.
Det første vi fik øje på, da vi nærmede os hans terrasse, var det nyindkøbte regnbueflag, som et tydeligt bevis på, at der var lagt op til en aften i mangfoldighedens tegn.

 

Vi startede med en svalende kold øl, derefter blev der lagt på grillen, menuen bestod af kyllingesnitsel, marinerede koteletter og grillmedister, til sidst var der karrypølser, til dem der endnu havde appetit. Der var flere forskellige slags pølser i køleskabet, men de fik lov til at blive der, da selv den mest ihærdige ikke kunne klemme en bid mere ned.
Som tilbehør var der mixedsalat, krautersalat, to slags kartoffelsalat og flutes. Der var flere kolde øller, så vi kunne køle og væde de tørre ganer, efter lyst og behov.

 

Vi sad udenfor til klokken halv to, i sommertøj, for det var en rigtig lun sommernat.
I stearinlystes skær gik snakken lystig, som så ofte før nåede vi vidt omkring, lige fra de nære ting, over kongehus til dobbeltmoralen i den katolske kirke (temaet til vores næste filmaften den 11. september, bliver i øvrigt sexmisbrug i den selv samme kirke), alt sammen i den rette Profilånd, hvor vi godt nok udveksler meninger, men vi hygger os samtidig gevaldigt.

 

Herbert havde igen formået at lave en pragtfuld aften for os, han forstår virkelig at hygge om sine gæster, det bliver jeg aldrig træt af at gentage, for sådan er det når Herbert byder til bords.

Så betalte han oven i købet hele gildet, det er også en tradition han har indført, fordi han har fødselsdag i denne måned.

Denne aften og nat vil vi gerne sige ham mange tak for.

Lørdag den 8. maj var der lagt op til en hyleskæg filmaften i Profil, hos Kaj Erik, hvor det gjaldt om at holde på hat og Lederhosen.

Men først satte vi os til bords hvor der var mexicansk pizza på menuen, det var et himmelsk og stærkt måltid, så der blev nydt lidt ekstra af den sydafrikanske rødvin.

God mætte satte vi os tilrette i de bløde plysmøbler, for at se den brandaktuelle komedie med Sacha Baron Cohen, i rollen som den überbøssede østriger Brüno, der lever et luksuriøst liv i jetsettet og er tv-vært på modeprogammet ’Funkyzeit’.

Brüno er vild med modeshowet i Milano, så han snyder sig ind på Prada-catwalken iført en velcrodragt, men det går fuldstændig galt, så han bliver smidt ud, fyret fra sit job og frosset ud af den europæiske modeverden, hvilket får kæresten gennem ni år, ”flysteward-pygmæen” Diesel, til at forlade ham.

Sammen med sin assistent Lutz (svenske Gustaf Hammersten) rejser han til Hollywood for nå sit erklærede mål om at blive verdensberømt, men han forspilder alle chancer på grunde af sin totale mangel på situationsfornemmelse og får dermed ikke den store succes, som han havde håbet på.

 Da den trofaste og forelskede assistent Lutz til sidst forlader sin ekstremt selvoptagne chef, beslutter Brüno sig for at blive ”straight”, da man tilsyneladende er nødt til at være heteroseksuel i Hollywood, hvis man skal få det helt store gennembrud.

Brüno rejser derfor til Alabama for at ændre sine seksuelle præferencer, og her prøver han lidt af hvert, såsom at gå ind i hæren, hænge ud med bondeknolde på jagt, date en præst, som arbejder med at omvende bøsser og deltage i et sexparty i en swingerklub.

Brüno ender med at blive verdensberømt, men ikke lige på den måde han havde regnet med.

Da han til sidst stiller op i et machopræget brydestævne i Arkansas, er han blevet så ”straight”, at han totalt har ændret udseende og han gør alt hvad han kan, for at piske en homofobisk stemning op blandt det ophidsede publikum, hvilket ikke er svært i denne sydstats heksekedel.

Dog er der en lille undseelig mand, blandt publikum, der råber ”homo” efter ham, det får Brüno til at inviterer ham ind i ringen, hvor de udkæmper en drabelig kamp, men den lille mand viser sig at være Lutz og de ender med at gå i kærlig clinch foran det homoforskrækkede publikum, der går helt amok i ”hellig” forargelse, men billederne af optrinnet går verden rundt, berømmelsen er hjemme og de ender med at ”lever lykkelige til deres dages ende”.

Bagefter kom den irske kaffen og den lune tærte på bordet og snakken gik lystigt om filmen, hvor den ene bizarre scene havde afløste den anden, om den grove humor og de utallige provokationer.

Det er helt klart Sacha Baren Cohens mål at skabe større tolerance for homoseksuelle. Man kan selvfølgelig diskutere om den britiske komiker kynisk udnytter og udstiller minoriteter og svære problemstillinger.

Men en ting er sikkert, vi havde moret os kosteligt og var enige om, at galskaben jo tjener et formål, for ved at fremstille de karikerede stereotyper får Sacha Baron Cohen os i virkeligheden til at grine ad vore egne og andres gængse fordomme, så det står helt klart, at det er fordommene og ikke minoriteterne der er latterlige.

Vi fik også snakket om alt mulig andet, lige fra verdenssituationen til livets gang i ”Lidenlund”, for sådan er en rigtig Profil aften, hyggen er i højsædet og intet er for stort eller for småt til at komme under vores kærlige og kyndige behandling.

Lørdag d. 13. marts 2010 afholdt Profil den årlige generalforsamling hos Walter.

 

Inden vi gik over til selve generalforsamlingen, bød Walter på kylling i champignonsauce med ris og salatbar, hans kokkekunst svigtede heller ikke denne gang, for det var det en kulinarisk nydelse.

 

Godt mætte fortsatte vi med generalforsamlingen, hvor Kaj Erik blev valgt til ordstyrer og Walter som referent, og som det sig hør og bør, valgte vi Arly og Walter til stemmetællere, de kom dog ikke på overarbejde.

 

Vores kære kontaktperson, Herbert, er desværre syg, så i hans fravær aflagde Walter beretningen.

 

Vi startende 2009 med et brag af en nytårskur den 16. januar, i anledning af Profils 25 års jubilæum, hvor Herbert diskede op med alskens lækkerier.

Vi benyttede festligholdelsen til at overrække Walter et æresmedlemsbevis, fordi vi fandt det fuldt ud fortjent at hædre ham, han har nemlig været med i Profil lige fra den spæde start, og han har altid ydet en aktiv indsats for klubben, de fleste år som enten formand/kontaktperson eller kasserer. (Disse er Webredaktørens ord, da Walter er for beskeden til selv at bruge dem).

 

Den 20. marts afholdt vi den årlige generalforsamling hos Walter.

 

Årets første filmaften holdt vi den 15. maj, hos Kaj Erik, hvor vi så den tyske forviklingskomedie ”Main Water die Tunte”.

 

Den 25. juli var Herbert, traditionen tro, vært ved den årlig grillaften, og som et ekstra krydderi, så vi den Oscarbelønnede film ”Milk”.

 

Temaaftenen den 25. september bød på DR2s Viden Om udsendelse: ”Bøsser – Arv eller Miljø?”, denne gang hos Walter.

 

Profil året 2009 sluttede den 21. november, hvor Kaj Erik havde inviteret medlemmerne med til sin sønderjyske julefrokost.

 

Ordstyreren takkede Walter for den udførlige beretning.

 

Kaj Erik fortsatte med at fortælle om årets gang på vores hjemmeside: www.profil-haderslev.dk, hvor han igen i 2009 slog sin egen rekord, ved at præsentere 488 aktuelle artikler om LGBT-politiske begivenheder, han advarede dog om, at det nok bliver det sidste rekordår, da PrideNews.dk har medprioriteret det skrevne stof.

Trods dette har han allerede fået sat 107 artikler på i år, men det skyldes de sidste hektiske dages debat om ægteskabelig ligestilling af homoseksuelle.

 

Han har også lavet en grafikstatistik der viste nye rekordagtige besøgstal, bl.a. at der i perioden fra marts 2009 til og med februar 2010 havde været 55.781besøgende, hvor der i en 12 måneders periode året før var 45.948.

Mens der i oktober 2007 havde været 809 personer inde for at kigge på 2.488 sider, var de tilsvarende tal for oktober 2009 på hhv. 4.695 og 22.660, og det er ikke engang rekorden, den er fra november 2009 med 5.588 besøgende der så på 27.329 sider.

Det er tal der bygger på oplysninger fra vores serverudbyder Poul, han fik samtidig en tak med på vejen, for det store arbejde har laver for os.

I løbet af 2009 har Kaj Erik overtaget arbejdet med at uploade artikler og debatindlæg, resten står Poul stadig for.

 

Kaj Erik havde også skaffet hjemmesiden en ny ”spring ud” historie, hvor han ved at kontakte Tina fra Vejlez og redaktør Peder Svendsen, fik lov til at bruge hendes fortælling fra Panbladet.

Ligeledes havde han taget kontakt til den radikale, heteroseksuelle, homorettighedsforkæmper, Manu Sareen, og fået lov til at bringe et debatindlæg fra hans hjemmeside.

 

Bagefter fremlagde kasserer Walter regnskabet, det var revideret og fundet i orden og det blev godkendt uden indvendinger.  

 

Da der ikke var indkomne forslag, fortsatte vi med at besætte den forskellige poster, og der var genvalg over hele linjen, Herbert havde givet tilsagn om, at han gerne ville fortsætte som kontaktperson, Walter blev på sin kassererpost og Kaj Erik er stadig revisor.

 

På den udpegede poster er alt også status quo, Walter fortsætter med at sende ud til medlemmer og med at deltage i Stop Aids møderne i Århus.

Kaj Erik bliver på pinden som Webredaktør, for sit hjertebarn hjemmesiden, og på posten som medieansvarlig. 

 

Under eventuelt redegjorde Walter for sin deltagelse i Stop Aids møderne i Århus og sagde tak til Kaj Erik, for hans store arbejde som redaktør af hjemmesiden.

 

Kontingentet er fortsat 50 kr. pr. år, for dette får man middag og kaffebord til alle vore arrangementer.

 

Ordstyreren sluttede generalforsamlingen med at takke for god ro og orden.

 

I år havde vi valgt at udvide programmet, så efter generalforsamlingen så vi se Temaudsendelsen ”Im Schatter der Großstadt – Jungs auf der Berliner Strich”.

Den blev vist på RTL i december 2009, og handler om store drenge og helt unge fyre, der ernærer sig som trækkerdrenge i storbyens skyggeside, gennemsnitsalderen er 18 år, nogle af dem er ikke ældre end 13 år.

De helt unge trækker som regel af social nød, fordi de er blevet smidt ud derhjemme eller fordi de selv har forladt et hjem uden kærlighed og varme. De lidt ældre er ofte junkier, der trækker for at få råd til deres fix. Mange af dem har ingen fast bopæl, da man ikke kan få en lejlighed uden en fast og legal indkomst.

Vi mødte også nogle socialarbejdere, der forsøger på at give trækkerdrengene en mere tålelig tilværelse.

Om natten er de streetwalkere, der med respekt for de unge mennesker, opsøger dem i deres miljø, specielt i kvarteret omkring Berlin Schöneberg og ved Bahnhof Zoo i byens centrum, på en nat har de kontakt til ca. 100 trækkerdrenge, hvor de forsyner dem med kondomer, giver dem et varmt måltid eller ”bare” er til for dem.

Om dagen er de på Subway, som er et sted hvor drengene kan få sovet ud ovenpå nattens strabadser, får vasket deres tøj, få lægetilsyn eller morgenmad.

 

Der er omkring 2500 trækkerdrenge i Berlin, hvoraf de ¾ er østeuropæere, socialarbejderne fra Subway har kontakt til halvdelen af dem, resten er udenfor deres rækkevidde.

 

Jörg S. er også med i udsendelsen, han var trækkerdreng fra han var 14 til 16 år. Efter han var stået af gamet, reddet af en pige, han blev forelsket i, fik han en uddannelse og var godt i gang med livet, da fortiden indhentede ham og han røg ud i en psykisk nedtur.

I 2007 skrev han en bog om sine oplevelser som Strichjunge, den var et led i hans selvterapi.

Vi fulgte ham også til hans første foredrag, hvor han fortæller en flok 15 - 16 årige skolebørn om sin fortid, men der er stadig ting han ikke kan tale om.

Det greb en om hjertet, da han sagde: ”De tog ikke kun min krop, men de trængte også ind i min sjæl”.

 

Bagefter fik vi en snak om udsendelsens alvorlige og tabubelagte tema, for selv om alle ved, at der findes trækkerdrenge verden over, er det noget man helst ikke taler om.

 

Vi sluttede af med kaffe eller cappuccino, alt efter smag og behag. Walter havde denne gang afveget fra traditionen, hans berømte tærte, men hans hjemmelavede æblesnitter med flødeskum, var en fuldgyldig og velsmagende erstatning.

Mens snakken gik, om alt fra vore egne liv, over de brandaktuelle emner: ægteskabelig ligestilling og homoseksuelles ret til at adoptere, til pædofili indenfor den katolske kirke, havde klokken passeret midnat, så tiden var inde til at vende snuden hjemad.

 

Vi takkede Walter for en herlig aften, med god mad og rigtig Profil ”hjemlig hygge”, og det vil jeg gerne gentage her, tak skal du ha´ Walter.

 

Fredag den 8. januar tog vi hul på et nyt år i Profil med en hygge- og planlægningsaften, hvor Herbert lagde stue til.

Det var meningen at vi skulle se vi se ”My Own Private Idaho”, men pga. koks med videoen, må vi have den til gode til en anden gang.

Så vi satte os til bords og Herbert havde fremtryllet en Ørreddrøm med ananas, rejer, kaviar og rød peber, dertil serverede han en øl og en snaps, derefter bar han fadet med lækkert smørrebrød ind.

Til dessert var der Tiramisu med et glas Grand Marnier.
Det var et pragtfuldt måltid og Herbert var den glade giver, han behøver ingen anledning til at være gavmild.

Derefter gik vi i gang med at planlægge arrangementerne for det mest af året, vi vil prøve at holde Profilaftenerne om lørdagen, for at se om det giver større fremmøde, det var nemlig tilfældet med julefrokosten.

Lørdag den 13. marts holder vi den ordinære generalforsamling og i år udvider vi programmet med Temaudsendelsen ”Im Schatter der Großstadt – Jungs auf der Berliner Strich“. Det bliver igen i år hos Walter.

Lørdag den 8. maj er der med vished filmaften, hvor vi skal se Sacha Baron Cohens brandaktuelle ”Brüno”, hos Kaj Erik.

I juli holder vi den traditionelle grillaften.

Til september tager vi igen et alvorligt tema op, idet vi skal se det autentiske drama fra USA: ”Lad de små børn komme til mig”, som omhandler pædofili i Den Katolske Kirke.

Bagefter hørte vi Kaj Eriks LP ”Bøsse” fra 1974, hvor Bent Jacobsen, fra Bøssernes Befrielsesfront, giver de borgerlige normer en på sinkadusen, akkompagneret af de dygtige musikere Anders Koppel, Jens Rugsted, Niels Tuxen og Kasper Winding.

Kaj Erik fortalte hvordan han dengang, efter moden overvejelse, købte den hos Fona i Aabenraa og hvordan han i et enkelt tilfælde, brugte den til at ”jage” en pige væk fra sengekanten.
Desuden mener han, at den er den samme Bent Jacobsen, der i dag er med i Schwanzen Sänger Knaben.

Vi sluttede af med kaffe og fastelavnsboller, der var valgfrihed mellem almindelig kaffe og den irske.

Vi fik diskuteret stort og småt, om hvad der foregår i den hjemlige andedam og ude i den store verden.

Ude fra den store verden fortalte Walter om sin spændende rejse i New Zealand i december.

Vi sluttede ringen, med at høre den nyeste CD fra Schwanzen Sänger Knaben, hvor det forfinede mandskor giver den fuld skrue med deres bidende humoristiske sange.

Det blev det en rigtig hyggelig Profilaften og vi takker Herbert for gæstfriheden og traktementet.